Hvad er pre workout?

Pre workout er, som navnet antyder, et kosttilskud, der skal indtages inden du begynder at træne. Pre workout skal indtages ca. 20-40 minutter før træningen begynder, for at kroppen kan få den mest optimale effekt af kosttilskuddet. Pre workout fungerer på den måde at kosttilskuddet går ind og giver kroppen det den har brug for, for at kunne træne optimalt. Det er både ekstra energi og en følelse af øget udholdenhed og styrke. Mange oplever også et øget fokus under deres træning, hvilket også er vigtigt for at opretholde et højt niveau, når der trænes med tunge vægte og høj intensitet.

Pre workout kan bruges af mange forskellige sportsudøvere, men bruges dog oftest af vægtløftere og folk der styrketræner, da de gerne vil se resultater hurtigt.

Hvad indeholder pre workout?

Indholdet i preworkout varierer meget fra det enkelte brand. Langt de fleste indeholder dog en bred vifte af ingredienser, så du kan optimere din træning mest muligt. Som oftest indeholder Pre workout: Kreatin, taurin, BCAA, beta alanin, citrulline malate, tyrosine og koffein. De ingredienser er alle med til at hjælpe kroppen med at præstere bedre under træning. Det gør den ved at få godt med energi, flere forskellige slags protein til musklerne, aminosyrer der hjælper kroppens væskebalance, og en nedsættelse af muskeltrætheden.

Hvis du tager andre kosttilskud samtidig med pre workout, skal du passe på med ikke at overdosere, da du pludselig kan få dobbelt op ved at supplere din pre workout med fx ren kreatin, eller ren BCAA.

Kreatin

Kreatin er et meget populært kosttilskud i fitnessverdenen. Kreatin forøger kroppens styrke, forbedrer udholdenheden og stimulerer musklerne til at vokse hurtigere. Der findes også kosttilskud, der udelukkende består af kreatin.

Taurin

Taurin er en aminosyre, der findes naturligt i kroppen. Taurin har mange positive indvirkninger på kroppen, som blandt andet vedligeholdelse af væskebalancen og nedsættelse af muskelømhed.

BCAA

BCAA står for Branched Chained Amino Acids, der på dansk kaldes forgrenede aminosyrer. BCAA findes naturligt i proteinrige fødevarer som for eksempel æg, men fordelen ved BCAA som kosttilskud er at de unødvendige som kulhydrater er sorteret fra. Når du tager BCAA som kosttilskud får du aminosyrerne Leucin, Isoleucin og Valin, der hjælper kroppen med at

Beta Alanin

Beta Alanin er en aminosyre, der både kan fås gennem kosten og som også dannes i kroppen. Derfor er det en ikke-essentiel aminosyre. Beta alanin er med til at nedsætte muskeltrætheden og dannelsen af mælkesyre i musklerne.

Citrulline Malate

Citrulline Malate er blandt andet med til at accelerere din restitution og forbedrer blodcirkulationen.

Tyrosine

Tyrosine er med til at forbedre dit mentale fokus, så du bedre kan fokusere på din træning. Med Tyrosin kan kroppen også bedre slappe af og abstrahere fra stress.

Koffein

De fleste kender til koffein, som det stof i kaffen, der får en til at vågne en tidlig mandag morgen. Koffein kan nemlig give dig mere energi og mange får også et bedre fokus.

Derfor skal du tage pre workout som tilskud til din træning

Pre workout er til alle der gerne vil have mere energi, overskud og udholdenhed i deres træningspas. Er det dig, kan det være at du skal give dig i kast med Pre workout som supplement til din træning.

Rigtig mange sportsgrene kan have gavn af pre workout, men det bruges oftest i fitnessindustrien og blandt folk der styrketræner. Selvom om svømmere, atleter og mange andre også ville have gavn af de mange fordele ved et ekstra skud energi, udholdenhed og styrke når de skal træne hårdt.

Mange oplever at de efter et par års træning rammer en mur, og ikke kan komme videre med træningen og nå nye mål. Her kan pre workout gå ind og tilføje et skud ekstra energi til træningen, så de forhåbentlig kan komme over muren og videre med træningen. På den måde kan pre workout bruges til både erfarne og nybegyndere.

Sådan bruger du pre workout

Som tidligere nævnt skal du tage pre workout 20-40 minutter før din træning begynder. Det giver kosttilskuddet mulighed for at virke optimalt. Når det kommer til dosering, er det vigtigt at læse hvad der står på pakken. Til at starte med kan det være en god idé at begynde med en halv dosering, for lige at se hvordan din krop vænner sig til det.

Ligesom med mange andre kosttilskud, kan det ske at din krop vænner sig til det. Det anbefales derfor at der holdes en pause på 3-4 uger, efter du har brugt pre workout i 2 måneder. Så får du det optimale ud af din pre workout.

Pre workout kommer oftest i pulverform, og skal derfor blandes op med vand eller anden væske som for eksempel mælk. Prøv også at lave nogle lækre pre workout shakes, som denne med fersken.

Fordele ved pre workout

Der er en lang række mulige fordele ved at tage pre workout:

  • Øget styrke når du træner
  • Øget udholdenhed under træning
  • Øget energi
  • Øget stofskifte
  • Bedre fokus når du træner

Selve formålet med pre workout er at give den trænende de bedste betingelser for at opnå gode resultater, og gerne hurtigere end de ellers ville være blevet opnået. Derfor får kroppen tilført den nødvendige energi, udholdenhed og styrke gennem kosttilskuddet.

Bivirkninger ved brug af pre workout

Der er nogle enkelte bivirkninger ved brugen af pre workout, men ingen af dem er alvorlige. Bivirkningerne kan dog variere alt efter hvilket pre workout produkt du vælger, da ingredienserne varierer meget fra mærke til mærke.

Søvnløshed

På grund af den koffein der er i Pre workout, kan kosttilskuddet desværre gå ind og påvirke nattesøvnen. Det er derfor bedst at undgå sene aftentræninger, da du ville blive nødt til at tage pre workout inden da. Prøv i stedet at træne om eftermiddagen eller morgenen, hvis koffein påvirker dig meget.

Dehydrering

Nogle oplever at de bliver en smule dehydrerede når de tager pre workout. Det kan både skyldes koffeinen, der er vanddrivende, og kreatinen der binder vand i musklerne. Det kan dog kompenseres for ved at drikke ekstra vand, både under træning, men også gennem hele dagen.

Opsvulmethed

Nogle oplever at deres muskler svulmer op. For mange er det ikke et problem, da de gerne vil se større ud. Men hvis du ikke bryder dig om det, kan du finde en Pre workout uden kreatin, da det er det der binder vandet i musklerne, og får dem til at svulme op. Nogle kvinder er ikke vilde med at deres muskler blive opsvulmede, og sørger derfor for at tage pre workout uden kreatin.

Prikken på huden

Prikken på huden er en meget almindelig, men ganske ufarlig bivirkning ved brug af Pre workout. Efter lidt tid lægger de fleste ikke mærke til det længere.

Det skal du gå efter når du skal købe pre workout

  • Pris

Prisen betyder naturligvis noget! Selvom pris og kvalitet ofte hænger sammen, er det ikke altid sådan. Pris skal nærmere ses på i relation til produktets andre komponenter som indhold og smag. Hvis indholdet er godt og prisen er rimelig, er det et rigtig godt produkt, og hvis indholdet er mindre godt og prisen er høj, skal du måske finde dig et andet mærke at købe pre workout fra. Det er altid en balancegang, hvor dyrt et produkt man vil købe. For hvis du endelig har fundet en variant du synes smager godt og giver gode resultater, er du måske også villig til at betale lidt ekstra for det.

  • Indhold

Der er stor forskel på indholdet i de forskellige pre workouts. Tag altid et kig på ingredienslisten inden du beslutter dig for at købe et produkt. Måske vil du gerne have uden kreatin eller noget andet?

  • Smag

Smagen er rigtig vigtig når det kommer til pre workout og proteinpulver generelt. Nogle kan ikke fordrage smagen mens andre sagtens kan få det ned. Der er dog kæmpe forskel på de forskellige smage, så prøv dig frem og find en du kan lide.

  • Andre parametre som vegansk, laktosefri, glutenfri eller andet

Ja der findes også pre workout til veganere, og til dem med særlige allergener. Desværre er de typer proteinpulver ofte dyrere end de almindelige, men hvis du døjer med allergi eller ikke vil indtage protein fra animalske kilder, ka du heldigvis finde et alternativ.