• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

HIIT program

HIIT program - High Intensity Interval Training

 (VIDEO LÆNGERE NEDE)

Er du træt af lange kedelige cardio sessioner? Så er et HIIT træningsprogram måske noget for dig. HIIT er nemlig en lynhurtig måde at forbrænde en masse kalorier og komme i form på. Faktisk kan en enkelt HIIT træning forbrænde op til 400 kcal! En HIIT træning tager ofte under 30 minutter, og er derfor en perfekt løsning for den travle person, som ønsker at få mest valuta for den tid, der bliver brugt på træning. For sammenligner man med andre træningsformer, så er de slet ikke i nærheden af 400 kcal på en halv time. Almindeligt løb forbrænder eksempelvis ca. 300 kcal på en halv time. Nedenfor kan du læse mere om HIIT træning og se et eksempel på et HIIT program. 

 Sprint HIIT

HIIT program (eksempel 1)

Nedenfor er et eksempel på hvordan man kan lave HIIT træning, hvis man er let øvet:

 

  • 5 min opvarmning
  • 10*30 sek sprint + 30 sek roligt i mellem sprinter
  • 5 min nedkøling

 

Du kan lave ovenstående både som løb, cykling, sjipning eller noget helt andet. Det er det fede ved HIIT, du er ikke begrænset til en bestemt form for cardio, det eneste krav er at du bruger intervallerne. Så du kan bruge HIIT til at forbedre din præstation i rigtig mange sportsgrene.

 

Høj Intensiv Interval Træning

HIIT er en slags interval træning, som er ekstremt effektivt til at komme hurtigt i form. Det går helt simpelt ud på at sprinte (yde maksimalt) i 30 sekunder, slappe af 30 sekunder også sprinte igen. Med HIIT behøver en omgang cardio ikke tage længere end 20 min, for at du har fået forbrændt en masse kcal. Man kan også lave det med mange forskellige intervaller. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser, så du kan prøve at google dig frem til en masse spændende kombinationsmuligheder, når 30/30 intervaller begynder at blive for nemt.

Hvad er høj intensitet?

Høj intensitet er når din puls er mellem 85 % og 100 % af max puls. Du er altså maksimalt presset, og vil ikke kunne holde den intensitet i længere perioder ad gangen. Det er vigtigt, at du presser dig selv i intervallerne, for hvis ikke du gør det, så virker det ikke som det er hensigten. Hvis du er i tvivl, om du presser dig selv nok (får pulsen højt nok op), anbefaler vi, at du benytter dig af et pulsur. Du kan se et udvalg af pulsure her.

 

HIIT hjemmetræning (eksempel 2)

Du kan også bruge HIIT til hjemmetræning. Det er rigtig smart, hvis du gerne vil træne, når du har lyst, og ikke vil være afhængig af vind og vejr. Du slipper også for at betale til et fitness center. Nedenfor kan du se et eksempel på hvordan man kan lave HIIT træning derhjemme - Det er meget effektivt!

 (HIIT Program - Eksempel 2)

 

Hold styr på tiden undervejs

Som du kan se, er det meget vigtigt, at holde styr på tiden undervejs, så du holder de rigtige intervaller. Du kan gøre det på flere måder, men vi anbefaler helt sikkert, at du investerer i et ur til formålet. Har du allerede et ur med stopur kan det sagtens bruges, men det mest optimale er et ur lavet til træning. Der findes et utal af gode puls og aktivitetsmålere som kan bruges til formålet. Det er også meget motiverende at kunne se hvor mange kcal du har forbrændt efter din HIIT træning. Ved at klikke på billedet nedenfor kan du se en oversigt over forskellige pulsure.

 

 

 

HIIT forbrænder mere fedt og minimerer tab af muskelmasse

HIIT forbrænder mere fedt end almindelig cardio. Dette skyldes at HIIT forbrænder flere kcal per minut end almindelige steady state cardio, og at HIIT sætter stofskiftet i vejret. Studier har også vist at HIIT kan forbrænde dine fedtdepoter 50 % mere effektivt end steady state cardio. En af de helt store fordele ved denne form for træning er også, at du har en lang efterforbrænding. Det vil sige, at du faktisk forbrænder flere kalorier, selv en time efter træning, end du ellers ville have gjort.

 

Læs også: 5 råd til en mere effektiv træning


HIIT Program
Push ups og lette vægte kan sagtens være en del af et HIIT program

 

Måder at lave HIIT

En af de store fordele ved HIIT, er at det kan lave indenfor mange forskellige former for cardio. Du kan lave det på kondicyklen, på løbeturen, eller noget tredje. Det er kun din fantasi, som sætter grænserne. Bare du kan yde maksimalt i 30 sekunder og slappe i 30 sekunder, så kan du lave HIIT. Man kan også lave det på mange andre måder. I princippet kan du sammensætte dit HIIT program lige som du vil, så passer det dig bedre med 20 sek sprint og 40 sek pause, så kan du også gøre det. Der er ingen regler. Det vigtigste er at du skifter mellem roligt tempo og sprint.

     

    Læs også: Følg 3 simple råd og få noget ud af din træning



    Vi håber, at du vil prøve HIIT. Du vil ikke fortryde det, for det kan virkelig kick-starte dit vægttab.

    Find det du leder efter