• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Øget forbrænding med styrketræning

 

Hvor meget forbrænder man ved styrketræning, og hvordan får man en øget forbrænding? Du kan her læse om, hvordan du kan øge din forbrænding med styrketræning.

 

øget forbrænding med styrketræning
Asger Gerrild iført en Power Addict "Thirteen" tank top i hvid.

Hvordan får man en øget forbrænding?

 

Når det kommer til forbrænding ved styrketræning, er der mange faktorer, der spiller ind. Mange mener, at man er bedre stillet mht. kalorieforbrænding ved at løbe en tur eller i det hele taget bare ved at dyrke cardio, men dette er ikke altid svaret.

Hvis det drejer sig om forbrænding lige nu og her, får du måske et bedre resultat ved at løbe en tur, men vi kigger her på det overordnede billede. 

Mht. antal kalorier forbrændt i timen ved styrketræning, så er det simpelthen alt for individuelt til at kunne give et klart svar på. Dette afhænger af utallige faktorer, som bl.a. stofskifte, alder, køn, genetik, muskelmasse, kost, træningens intensitet, osv. Et godt bud ville dog ligge et sted mellem 300-500 kalorier i timen, men det er igen meget individuelt.

Læs også: Følg 3 simple råd og få noget ud af din træning

 

 

Større muskler - større forbrænding

En af grundende til dette er bl.a., at jo større muskler du har, jo større vil din forbrænding være. Her tages selvfølgelig ikke forbehold for genmæssigt højt eller lavt stofskifte, men blot det faktum, at store muskler kræver mere energi end små muskler. Dette betyder altså, at man i realiteten kan øge sin forbrænding ved at øge sin muskelmasse. Så selvom du måske ikke forbrænder uanede mængder kalorier under selve styrketræningen, vil den øgede mængde af muskelmasse påvirke din BMR (basal metabolic rate), eller hvileforbrænding, fra dag 1. Denne øgede forbrænding sker selvfølgelig alle døgnets 24 timer, og det kan derfor sagtens betale sig at styrketræne, når man gerne vil tabe sig.

 

Læs også: 5 råd til en mere effektiv træning

 

Som udgangspunkt kan man regne med, at hvert ekstra kilo muskelmasse øger forbrændingen med ca. 20 kcal i døgnet. Hertil kommer så en endnu højere forbrænding, når man rent faktisk også bruger disse muskler i løbet af døgnet.

 

 

Husk derfor at cardiovaskulært arbejde ikke altid er den eneste løsning, når målet er vægttab og øget forbrænding. Styrketræning har enormt mange fordele, og regelmæssig aktivering og stimulering af musklerne sikrer samtidig, at det rent faktisk er fedt, og ikke muskler, der forbrændes, når man ligger i kalorieunderskud.

 

Læs også: Undgå disse 5 klassiske fejl under din diæt

 Se hvordan du kan øge din forbrænding

Find det du leder efter