• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Nemme proteinpandekager

 

Leder du efter en opskrift på nemme proteinpandekager? Så er du kommet til det rette sted! Vi har efterhånden smagt og testet enormt mange forskellige proteinpandekager, både gode og dårlige, og vi har her fundet den opskrift på nemme proteinpandekager, vi synes er aller bedst. De bliver hverken tørre eller kedelige, og har en rigtig lækker, svampet konsistens. De har måske en smule flere kalorier end andre proteinpandekager, men til gengæld smager de så godt, at du kan nøjes med færre. Kalorierne kommer også primært fra protein og sundt fedt, så det er ikke en katastrofe. Du kan se opskriften herunder.

 

Nemme proteinpandekager
Lækre og nemme proteinpandekager.

 

Proteinpandekager - Den nemme opskrift


I
ngredienser:

- 2 æg

- 60 gram Bodylab Whey 100 proteinpulver med chokoladesmag

- 60 gram havregryn

- 1 spsk. mel

- 1 spsk. bagepulver

- 1 spsk. vaniljesukker

- 200 ml. mælk

- 1 hel banan

Fremgangsmåde:

Denne opskrift er utroligt nem! Du smider simpelthen bare alle ingredienserne i en blender og giver den gas i et halvt minuts tid. Det kan være nemmest, at putte væskerne i blenderen først, så det nemmere blender sammen. Når det hele er blevet til en tyktflydende masse uden klumper, hældes den ønskede mængde på en varm pande og steges i ca. 2 min. på hver side. Vær dog lidt forsigtig, når pandekagerne vendes, for proteinpandekager er generelt mere porøse end almindelige pandekager, så de kan godt knække, når du forsøger at vende dem. Derfor er det også en god idé at lave flere mindre pandekager i stedet for få store, så de bliver nemmere at vende.

Det er desuden rigtig lækkert at benytte en form for topping til proteinpandekagerne, da proteinpandekager generelt kan have en lidt mere tør konsistens end almindelige pandekager. Her anbefaler vi klart Bodylabs Zero Topping, fordi den er 100% sukkerfri, så du kan få stillet din søde tand uden at tilføje for mange unødvendige kalorier.

 

 

Energifordeling for hele portionen:

Kulhydrat - ca. 75g

Protein - ca. 80g

Fedt - ca. 20g

Kcal - 800 (ca. 100 pr. pandekage)


God appetit og god træning!

Derfor er vi vilde med proteinpandekager

Proteinpandekager er nemme at lave, og kan nemt laves med et rigtig godt næringsindhold. Så de er perfekte til at stille den søde tand på en sund måde eller som et hurtigt proteinrigt måltid. Mange spiser eksempelvis proteinpandekager til morgenmad, og det kan man også med god samvittighed, hvis man sikrer sig at man bruger en opskrift hvor næringsindholdet er i orden. Vi er vilde med, at man kan spise noget sødt og lækkert, og samtidig vide at man får et sundt nærende måltid. At de samtidig er rigtig simple at lave og ikke kræver mange avancerede ingredienser, er også et kæmpe plus for os. De fleste opskrifter på proteinpandekager indeholder nemlig kun råvarer, som man alligevel har i køkkenet, hvis man træner.

 

Inspiration til andre proteinrige opskrifter

Vores opskrift på proteinpandekager er selvfølgelig ikke den eneste, som er derude. Hvis du er mere til det visuelle end at læse en opskrift, så kan vi varmt anbefale dig at gå en tur på Youtube og lede efter sunde opskrifter. Nedenfor er et eksempel på en af de mange opskrifter på proteinrige snacks, som du kan finde ved at søge lidt rundt.

 

 

Flere opskrifter

Hvis du vil læse flere fitness opskrifter, kan du se en oversigt over alle opskrifter vi har lagt op på hjemmesiden ved at klikke nedenfor. Du kan bl.a. se vores 3 opskrifter på hjemmelavet protein is, som er rigtig lækker i sommervarmen.

Find det du leder efter