• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Hvad er rumænsk dødløft?

Rumænsk dødløft guide

Rumænsk dødløft er en enormt god øvelse, der rammer hele bagkæden. Den kan både bruges som supplering til konventionel dødløft, eller hvis du trænger til lidt variation og afveksling i dit træningsprogram. Men hvad er rumænsk dødløft egentlig?

Øvelsen sætter primært fokus på baglår, balder, og lænd, i forhold til konventionel dødløft, hvor fokus ligger mere på forlåret. Rumænsk dødløft giver samtidig et rigtig godt stræk i baglåret. 

 

 

Rumænsk dødløft er i princippet ikke et ægte dødløft, da man her starter med vægten i hænderne, fremfor på jorden, og man "dødløfter" altså i princippet ikke vægtstangen fra jorden. Fra udgangspositionen sænker man vægten mod jorden ved at skubbe hofterne bagud fremfor blot at bøje i knæene, og man aktiverer derved mere bagkæden end forlåret.

Her er det samtidig vigtigt at skelne mellem rumænsk dødløft og stivbenet dødløft. Mange tror, at rumænsk dødløft bare er dødløft med strakte ben, men det er forkert. Som nævnt før skal man skubbe hofterne tilbage i rumænsk dødløft og fokusere på at sænke vægten så langt ned som muligt og mærke strækket i baglåret. Her er det ikke nødvendigvis et must at komme helt ned til jorden med stangen, men fokusér i stedet på at komme så langt ned, som din mobilitet tillader det med rank ryg.

Video med introduktion til rumænsk dødløft

Du kan herunder se en videoguide fra Maxer.dk til, hvordan du udfører et rumænsk dødløft.


Se her en guide til rumænsk dødløft.

God fornøjelse med dine rumænske dødløft!

 

Power Addict snap

Find det du leder efter