• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Hjemmelavet skyr is

Opskrift på hjemmelavet skyr is

Kender du det, når man får den unægtelige trang til lækker, cremet flødeis på en varm sommerdag, hvorefter man kommer i tanker om, at man er på diæt? Det er nok tæt på den værste følelse i hele verden, men frygt ej! Du kan her finde en opskrift på lækker, hjemmelavet skyr is, der både er sund, nem, og hurtig at lave! Du kender sikkert til alle de forskellige varianter af skyr is, som man kan købe i supermarkedet, men de er ofte dyre og fyldt med sukker. Denne skyr is har et lavt indhold af kalorier og kræver meget få ingredienser.

 

hjemmelavet skyr is

Læs også: Protein ispinde


Denne skyr is er enormt nem og hurtig at lave. Det eneste du skal huske, er at isen skal i fryseren fire timer. Så du skal gerne lave skyr isen i god tid, så du har den klar til du skal bruge den. Udover ingredienserne skal du bruge en blender og en plastikbeholder.

Ingredienser (1 person):

  • 250g skyr neutral eller med smag
  • Ca. 40g proteinpulver fra Bodylab med jordbærsmag (andre smage kan sagtens bruges, her laver vi blot jordbæris)
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 50g frosne jordbær
  • Evt. hakket chokolade, nødder, osv.

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienser til en cremet masse og hæld ned i plastikbeholder
  2. Placer i fryseren i ca. 4 timer.
  3. Rør rundt i isen hver halve time for at gøre den ekstra cremet
  4. Nyd den lækre is med friske bær!

Vi håber, at opskriften kunne bruges til noget, og husk at isen sagtens kan nydes med god samvittighed i sommervarmen. Den er i hvert fald perfekt, hvis du gerne vil spare på kalorierne eller blot sørge for at få dine proteiner på en nem og lækker måde.

 

Power Addict snapchat

 

Find det du leder efter