• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

DBFF, WBFF og DNFF - Hvad er forskellene?

Hvad er forskellene på DBFF, WBFF og DNFF?

I Danmark er der tre fitness forbund, som arrangerer fitness stævner; DBFF, WBFF og DNFF. Men hvad er forskellen på de forskellige forbund, og hvad betyder de kryptiske forkortelser? Det vil vi give et svar på her.

 

Asger Gerrild dbff newcomers
Asger Gerrild på scenen til DBFF Debutantstævnet

 

DBFF

DBFF står for Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund. De har arrangeret stævner i Danmark i mange år, og står for Debutantstævnet "Newcomers", som i 2016 blev afholdt i påsken og Danmarksmesterskaberne i bodybuilding og fitness, som plejer at blive afholdt i oktober. Derudover foregår Danish Open, som er i påsken, også i DBFF regi. Så DBFF er helt klart det største forbund i Danmark både målt på antal af medlemmer og stævner. I DBFF er der mange forskellige klasser man kan konkurrere i. DBFF er nok det mest "hardcore" forbund i Danmark, fordi der er mange tunge bodybuilding klasser. Der er dog også fitness klasser, så der er noget for alle. DBFF hører inde under IFBB, som er det største fitness og bodybuilding forbund i verden. De arrangerer bl.a. Mr. Olympia.

DBFF har oplevet en stor medlemstilvækst i de seneste år, og antallet af deltagere til konkurrencerne er steget stødt. Derfor er DBFF er godt forbund, hvis du gerne vil have mange at konkurrere i mod. Du kan læse mere om DBFF på dbff.dk.

WBFF

WBFF står for World Beauty Fitness & Fashion. WBFF er forholdvist nyt i Danmark. WBFF er et stort internationalt forbund, som laver konkurrencer over hele verden. De arrangerer et stævne om året i Danmark, som de kalder "Danish Fashion and Fitness Show". Danish Fashion and Fitness Show bliver afholdt i maj hvert år. WBFF har større fokus på fashion og modelpotentiale end DBFF. Det er derfor en helt anden konkurrence, og det nærmeste man kommer en præcis beskrivelse er nærmest en kombination mellem en skønhedskonkurrence og et fitness stævne. Der er ikke nogle rigtig tunge bodybuilding klasser, så det er ikke til denne slags konkurrencer, at du kan møde op som tilskuer og se nogle rigtig store bodybuildere. Til gengæld er der mere fokus på selve show-delen, så hvis du har lyst til at se bodybuildere i jakkesæt, så er det sikkert noget for dig. Du kan læse mere om WBFF på wbff.dk

 

Læs også: Kenni Eliasens guide til naturlige- og bodybuildingkonkurrencer 

 

DNFF

DNFF er Danmarks naturlige forbund. DNFF står for Danish Natural Fitness Foundation. DNFF er det nyeste forbund i Danmark, og har afholdt to stævner indtil videre. I DNFF er fokusset på naturlig træning, og alle atleter bliver dopingtestet og skal igennem en løgnedetektor test. DNFF arrangerer et årligt stævne, som kaldes "Natural Power Fitness". Det stævne bliver oftest arrangeret i juni. DNFF har haft problemer med at få nok deltagere til deres konkurrencer, så derfor kan man risikere at blive slået sammen med mange andre klasser, hvis man stiller op i dette forbund. Men er du en naturlig atlet, vil du i dette forbund kunne konkurrere på lige vilkår, hvilket er en stor fordel. Du kan læse mere om DNFF på dnff.dk

 

Mere viden om DBFF, WBFF og DNFF?

Mangler du mere viden om de forskellige forbund, så anbefaler vi, at du kontakter det forbund, som du er interesseret i.

 

PA snapchat

Find det du leder efter