• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Philip Nielsen

28 August 2016

 

Philip Nielsen har vundet titlen som Ugens Power Addict. Læs med herunder og bliv klogere på hans træning, og hvorfor han er en ægte Power Addict.

Hver uge finder vi en ny person, der har gjort sig fortjent til titlen som Ugens Power Addict. Hvis du mener, at du fortjener at vinde, så husk at bruge #poweraddict på dine billeder på Instagram!

 

Ugens Power Addict Philip Nielsen

 

Mød Ugens Power Addict: Philip Nielsen

 

Fulde navn: Philip Dalgaard Nielsen

Alder: 20 år 

Højde: 205 cm 

Vægt: 115 kg lige nu og her, lå på 125 kg i februar, men der var fedtprocenten også noget højere.

 

 

Ugens Power Addict Philip Nielsen

 

 

Hvor træner du?


For det meste træner jeg i noget, der hedder Bodyline i Herfølge, hvor jeg startede for ca. 5 måneder siden. Nogle gange træner jeg også i Fitness dk Køge i Den Hvide By, men begyndte at træne det andet sted, da der kom flere og flere personer i Fitness dk, så man ikke kunne komme til maskinerne/vægtene og skal stå og vente på at komme til, og det magtede jeg ikke mere.

 

 

Ugens Power Addict Philip Nielsen

 

 

Hvor længe har du trænet?


Jeg har vel trænet i ca. 5 år efterhånden, seriøst i 3 år. De første 2 år var mere sådan hygge træning og spiste bare lige det, der nu var i køleskabet.

 

 

Hvorfor begyndte du at træne?


Det er nok den meget klassiske årsag. Jeg var en tynd pind, da jeg gik på efterskole, vejede vel omkring de 75 kg og var 198 cm, så en af mine gode venner fik slæbt mig med ned i gymnastiksalen, hvor vi havde nogle håndvægte, en bænk og lidt forskelligt, og blev hurtigt grebet af det. Så han hjalp mig med de forskellige kosttilskud, hvilket sådan set bare var en masse Weight Gainer, noget no-explode, og flydende aminosyrer. Jeg tror, jeg tog 10 kg på i løbet af det år på efterskolen. Da jeg ramte omkring de 95 kg stod det så helt stille, og jeg begyndte at få styr på kosten, hvilket hjalp utroligt meget. Så til alle, der træner og ikke har styr på den, få det gjort. De penge, det koster at få en professionel til at lave en kostplan til dig, er penge, du aldrig vil fortryde at have brugt. 

Men alt i alt er jeg sindssygt taknemmelig for, at min ven fik mig med ned og træne, ellers havde jeg aldrig været der, hvor jeg er nu. 

 

 

Ugens Power Addict Philip Nielsen

 

 

Hvad er dit mål med træningen?


Til at starte med var det sådan set bare at få en flot sommerkrop. Jeg ville ikke rigtigt stille op, men det har ændret sig, og målet er nu at stille op på et tidspunkt. Om det bliver næste år, eller jeg venter til 2018, ved jeg ikke helt endnu. Jeg har den holdning, at jeg ikke kan se nogen grund til at stå på scenen, hvis jeg ved på forhånd, at jeg ikke engang kan få en top 5 placering. Så hellere give den gas i centeret et år mere og se, hvordan formen er der. 

 

 

Ugens Power Addict Philip Nielsen

 

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?


Det, der gør mig til en ægte Power Addict må være, at jeg går 100% op i min træning, og kæmper hver dag for at blive bedre og bedre, selv når overskuddet ikke helt er der til at træne. 

 

 

Ugens Power Addict Philip Nielsen

 

 

Hvor kan man følge dig?


Jeg kan følges på Instagram under @philipsfit og også på snapchat: philip1311.

Hvis nogen har nogle spørgsmål, er de mere end velkomne til at skrive til mig på Instagram.

 

 

 Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter