• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

19 Juni 2016

 

 

Ugens Power Addict

 

Mød Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

 

Fulde navn: Pedro Gabriel Rodrigues Braga

Alder: 21 år

Højde: 173 cm

Vægt: 84 kg

 

 

Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

 

 

Hvor træner du?


Jeg træner i Fitness world, hvor jeg veksler imellem 3 forskellige centre, da jeg også er ansat som receptionist og personlig træner. En gang imellem træner jeg med min coach i Anger Gym, Rødovre.

 

 

Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

 

 

Hvor længe har du trænet?


Jeg har trænet relativt seriøst, siden jeg var 15 år, og har som så mange andre haft nogle on and off perioder. Jeg har dog trænet meget seriøst de sidste 3 år, og fik først ordentligt styr på kosten for et års tid siden – det var først her, resultaterne virkelig kunne ses.

 

 

Hvorfor begyndte du at træne?


Hold nu fast, her kommer endnu en ”jeg-blev-mobbet-fordi-jeg-var-tyk”-historie… Lige siden jeg kan huske, har jeg været overvægtig, trods jeg dyrkede sport i min fritid og generelt var meget aktiv. Det er ingen hemmelighed, at drillerierne tog hårdt på selvværdet i de tidlige teenageår. Af den grund adopterede jeg rollen som klassens klovn, da det gav mig mulighed for at aflede opmærksomheden fra min fedme og i værste fald være selvironisk.

Da min mor blev skilt, fik vi en midlertidig bolig på et kollektiv. Her fandt jeg hurtigt ud af, at de havde et kælderrum med nogle vægte. Der gik ikke længe, før jeg befandt mig iblandt disse såkaldte ”dumbbells” og kørte biceps curls og DB bænkpres på fuld skrue. Træningen blev hurtigt et frirum for mig, og snart kunne jeg ikke tænke på andet. Jeg begyndte at læse meget om træning; hvilke programmer var bedst, hvad man skulle spise, bedste kosttilskud osv.

Mens de andre festede og drak, blev træningen og læsning herom det, der optog det meste af mit liv – og da jeg blev 15 år, ansøgte jeg straks om et job i Fitness World Peterbangsvej, et center, jeg stadigvæk arbejder i til dags dato.

 

 

Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

 

 

Hvad er dit mål med træningen?


Jeg vidste, fra jeg trådte ind af døren i Fitness World til de mægtige jernvægte, at jeg en dag ville stå på en scene, og vise alt det hårde arbejde, jeg har lagt i min træning. Jeg opsøgte de store gutter i centeret (som man jo gør), og begyndte at træne med dem. Disse gutter var alle 30 år+, og jeg kan huske, hvordan de gav mig blod på tanden til at blive ligesom dem. I dag er jeg 11 måneder fra min første konkurrence. Jeg ville egentlig have stillet op til NewComers i Men’s Physique 2017, men min coach syntes, at jeg ville passe bedre ind i Classic Bodybuilding, hvilket jeg var enig i. Så nu står den altså på NewComers i CBB 2017!

 

 

Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

 

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?


Det, der gør mig til en ægte Power Addict, er faktummet, at jeg altid vil stræbe efter at være den bedste version af mig selv. Jeg mener, at psyken spiller en kæmpe rolle i denne sport, og jeg ser andre menneskers viljestyrke som en stor motivation til mit eget. I centeret prøver jeg så vidt muligt at være den mest hårdtarbejdende. Jeg accepterer mine nederlag, men nægter at bukke under for dem. Det er dét, der gør mig til en ægte Power Addict!

 

 

Ugens Power Addict: Pedro Rodrigues

 

 

Hvor kan man følge dig?

Lige nu er jeg kun aktiv på Instagram, i er meget velkomne til at følge mig! @Pedrorodrigues.95.

Jeg har også planer om at starte en personlig træningsrelateret facebook side, so stay tuned!

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter