• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Emil Overgaard

25 September 2016

Emil Overgaard har i denne uge vundet titlen som Ugens Power Addict. Han fortæller herunder om, hvordan han har brugt træningen som en form for terapi, og hvordan den har hjulpet ham og givet ham et helt nyt syn på livet. Læs med herunder!

Hver uge finder vi en ny person, der har gjort sig fortjent til titlen som Ugens Power Addict. Hvis du mener, at du fortjener at vinde, så husk at bruge #poweraddict på dine billeder på Instagram!

 

Ugens Power Addict Emil Overgaard

 

 

Mød Ugens Power Addict: Emil Overgaard

 

Fulde navn: Emil Holst Overgaard

Alder: 22 år

Højde: 180 cm

Vægt: 75 kg

 

Hvor træner du?


Jeg træner i mit lokale center, Dragør Fitness, da jeg ikke er så glad for kæmpe store centre med masser af mennesker. I Dragør Fitness kan jeg bare være mig selv, brøle og råbe lidt, når der er brug for det. Der er en super fed atmosfære, og jeg føler mig bare hjemme der for at sige det kort.

 

 

Ugens Power Addict Emil Overgaard

 

 

Hvor længe har du trænet?


Jeg har trænet i ca. 5 år, de første 3 år har ikke været særligt seriøst, sådan on and off hele tiden. Men de sidste 2 år 
har jeg været super seriøs, virkelig knoklet, og haft styr på min kost, og det betaler sig, skulle jeg hilse og sige.

 

 

Træningstøj mænd

 

 

Hvorfor begyndte du at træne?


Grunden til jeg begyndte at træne, var faktisk at jeg gik igennem en hård periode i mit liv, så jeg brugte styrketræningen som et værktøj, hvis man kan sige det sådan, til at komme ud med en masse frustrationer, aggressioner, og bare få renset mine tanker. Høj musik i ørene, en hættetrøje helt ned over hovedet, og så bare træne og løfte tunge vægte, var ren terapi for mig.
Og vildt som det lyder, fik jeg en helt anden mentalitet og indstilling til livet efterhånden. Jeg ville på ingen måde kunne undvære træningen den dag i dag. Det er så meget mere end bare "træning", men det forstår man kun, hvis man selv har det på samme måde som mig. Mange af dem, jeg kender, der ikke træner, synes det lyder totalt langt ude, men dem, der kender det, ved hvad jeg snakker om.

 

 

Ugens Power Addict Emil Overgaard

 

 

Hvad er dit mål med træningen?


Jeg har for nyligt besluttet for alvor, at jeg gerne vil stille op i Mens Physique, men det bliver først i 2018 eller 19, da jeg vil forberede mig ned til mindste detalje, for jeg kommer ikke bare for at stille op, jeg kommer 100% for at tage guld med hjem, og forhåbentlig er det kun starten. Jeg har store drømme om at komme til de helt store konkurrencer og vinde guld, men det er først om nogen år i hvert fald. Men hvis der er noget, jeg har lært, er det at hvis man har et stærkt mindset og virkelig sætter sig et mål, så skal det nok lykkes før eller siden. Og sidst, men ikke mindst, er mit mål at kunne inspirere og motivere andre.

 

 

Ugens Power Addict Emil Overgaard

 

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?


Det, der gør mig til en ægte Power Addict er, at jeg har arbejdet meget med min psyke, min mentalitet, og tilgang til livet som helhed, og det mener jeg, er vejen frem, hvis man vil opnå store ting her i livet, f.eks. opnå mål og drømme indenfor træning. Derudover er jeg også stolt over, at min fremgang er 100 % naturlig.

 

 

Ugens Power Addict Emil Overgaard

 

 

Hvor kan man følge dig?


Instagram: Donqruan.

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter