• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

18 Oktober 2016

Vi har fået et interview med Rasmus Vindt, som er under forberedelserne til De Nordiske Mesterskaber. Læs med her og få et indblik i hans træning, hvordan han startede op og hvordan gulddrømmene har været med ham, siden han startede med at konkurrere i karate. 

Læs også om Nordisk Mester i Bikini fitness 2015, Tine Grønnemark her: Portræt af Tine Grønnemark.

 

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

De hurtige:

Fulde navn: Rasmus Johnsen Vindt

Alder: 27 år

Højde: 177,5cm

Vægt: Nuværende 81,5kg

Gym: Fitness World

 

Hvornår startede du med at træne, og hvad/hvem inspirerede dig til det?

På min 7 års fødselsdag startede jeg i sin tid til karate. Jeg blev ret hurtig bidt af sporten og blev hurtigt ret god. Så allerede i en tidlig alder blev jeg meget kropsbevidst, og lærte min krop godt at kende. Som 12 årig blev jeg dansk mester, og havde allerede på daværende tidspunkt gjort mig bemærket ved andre stævner, dog kun placeret som henholdsvis 2. og 3. plads. Så her blev mit konkurrencegen stimuleret i høj grad. I karateklubben var der et styrketræningsrum, som indeholdt de mest basale ting såsom, bænk, squat- rack, barbell stænger osv. Klubbens trænere anbefalede, at dem som deltog i stævner, trænede med vægte ud over karatetræningen, et par gange om ugen. Eftersom jeg kun var 12 år, trænede jeg med egen kropsvægt.


I takt med at jeg blev ældre, begyndte kroppen at facinere mig yderligere.  Jeg kunne også se forskel rent vissuelt og mærke, at jeg blev stærkere, som resultat af min styrketræning nede i karateklubben. Min far havde trænet meget som ung og talte indimellem om det hjemme. Som årene gik, blev dette samtale emne større og fyldte mere og mere i min hverdag. Jeg var meget inspireret af min far, når han fortalte om træning.


Som 17 årig meldte jeg mig første gang ind i et ”rigtigt” center (OBBC – lokalt center i Odense). Det samme center, som min far også havde trænet i som ung. Under mine første træningsår, vidste jeg af gode grunde ikke så meget som jeg gør i dag. Så jeg lavede mange af de typiske fejl. For at nævne nogle få, var det b.la. at jeg ikke tog nok højde for den ernæringsmæssige del, samt løftede meget tungere end jeg burde. Det er da heldigvis styr på i dag – her kan min uddannelse som fysioterapeut bruges. Jeg har på nuværende tidspunkt trænet 10 år i et ”rigtig” center.

 

 

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

 

Hvad er det største, du har opnået inden for sporten? 

Det største jeg har har opnået, er ved min seneste deltagelse, ved dette års Danmakrsmesterskab i Mens Physique -178cm, hvor jeg vandt guld. Sidste år stillede jeg op til Newcomers, hvor jeg blev nummer 6. Udtalelsen, dengang, fra dommerne lød på: fornuftigt ramme, men der mangler en bedre front, samt mere muskelmasse generelt. Jeg fik hurtigt struktureret en plan, som skulle efterkomme disse krav. Hele min off-season har drejet sig om at forbedre disse punkter – og det lykkedes! Så det i sig selv var yderst tilfredsstillende.

 

 

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

 

 

Hvordan ser dit træningsprogram ud?

Mit træningsprogram har varrieret en del i løbet af året. Men typisk har jeg trænet med følgende bodysplit:


Bryst/biceps
Ben/mave
skulder/triceps
Ryg/mave

Undervejs har jeg kørt med blokke på 6-8 uger, hvor jeg har trænet bryst 2-3 gange om ugen – da bryst virkelig var mit weakpoint.

 

 

 

 

Hvad spiser du på en typisk træningsdag, og hvad er tankerne bag? 

Jeg carb-cycler, hvilket vil sige, at man ændre på makrofordelingen alt efter sin træning/hviledag. På den måde kan man imødekomme at få boostet sine weakpoint, da man på disse dage f.eks. får mere kulhydrat.  
En alm. Træningsdag, i mit nuværende prep, ligger den procentvise fordeling  på:

  • Protein: 45%
  • Kulhydrat 30%
  • Fedt: 25%


Det ser selvfølgelig anderledes ud afhængig af hvor man er i sit prep. Lige nu står jeg og skal på scenen ved de Nordiske Mesterskaber om 10 dage. Så alt efter vægt og form, kan disse tal allerede skulle ændres i morgen.
Men de typsiske fødevare jeg indtager sådan en dag er følgende:

  • Æggehvider
  • Havregryn
  • Oksekød (fedtfattig)
  • Kylling
  • Grøntsager
  • Æg
  • Nødder
  • Skyr

Af kosttilskud får jeg, for at nævne nogle af de vigtigste,:

 

  • BCAA
  • Proteinpulver
  • Glutamin
  • Kreatin

 

 

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

 

 

Hvad gør du for at slæbe dig selv ned i centeret på dage, hvor du virkelig ikke har lyst?

Det er virkelig sjællent at jeg ikke har lyst til at træne. Jeg elsker at træne, og jeg elsker hele det miljø der følger med. Alle de bekendtskaber, smil og hyggelige snakke man også får, når man er nede i centret og træne, er guld værd. Selvom det er en 100% individuel sport, så kan man godt samles om denne og dele, samt udveksle erfaring. Jeg elsker at dele ud af min erfaring. Jeg finder det givende at kunne hjælpe andre til at nå deres mål.
Men HVIS der nu skulle være en dag hvor motivationen ikke er der, har jeg heldigvis både en kæreste og en bror, der også brænder for sporten.

 

 

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

 

 

Hvad er dine fremtidige mål, og hvordan vil du nå dem?

Det første mål er inden for rækkevide. Det er at deltage i De Nordiske Mesterskaber om 4 dage. Her Håber jeg selvfølgelig igen på en god placering. Alt efter hvor produktiv min off-season bliver i år, vil jeg heller ikke afskrive en mulig deltagelse i CBB i fremtiden. Men lige nu hedder det Mens Physique, også næste år til DM.

 

  

Hvis du kunne træne med et idol, hvem skulle det så være, og hvad skulle i træne?

Så skulle det være Ryan Terry. Han er nede på jorden og altid ydmyg. Han har en god tilgang til træning, og så er han stadig relativ ny i den professionelle del af sporten. Hans seneste store bedrift, var en 2 plads ved mr. Olympia i Mens Physique. Hvis nogen skulle være i tvivl, så skulle vi træne bryst, da jeg stadig ser dette som mit weakpoint.

 

 

Portræt af Rasmus Vindt - Guld vinder

 

 

Ultimative top-sæt soundtrack:

Jeg lytter stort set aldrig til musik under træning – hvis jeg gør, er det rent tilfældigt. Så her har jeg ikke så meget at skulle have sagt.

  

Dit bedste råd til læseren:

Det bedste råd jeg nogensinde har fået var, at få styr på kosten. At få sat sig 100% ind i alt, hvad det indebærer. Er man klar til leve struktureret for at nå sine mål – og ikke kun den næste måned eller næste måned igen, men hver dag!

Så mit bedste råd må være, at man overfor sig selv for forventningsafstemt. At få gjort det klart for sig selv, at man ikke giver op – også når der er dage, hvor det ikke spiller.
At komme igennem mit første konkurrenceprep var en kæmpe sejr, både fysisk i form af det visuelle, men også på det psykiske plan. Det gør en stærkere på så mange punkter og kan bruges i mange af livets facetter fremover.

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter