• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Portræt af Jannick Flygenring

02 November 2016

Vi har fået en snak med Jannick, som har klaret sig rigtigt godt på diverse scener i årets løb. Han er dedikeret og passioneret. Et konkurrence gen, som er svær at tage fejl af.

Efter en rygskade, blev det at arbejde med kroppen og de mange muligheder ved bodybuilding, den nye sport.  

  

 

Portræt af Jannick Flygenring

 

 

De hurtige:

 

Fulde navn:  Jannick Flygenring

Alder: 20 år 

Højde: 183 cm

Vægt: (scenevægt) ca. 90 kg. (Offseason) 105 kg. Ca.

Gym: Jeg træner til dagligt i Loaded Gym i Valby, som er mit favorit center. Men jeg nyder også at besøge andre centre af og til. Det kan give god variation i træningen, gøre det sjovt og evt. give lidt mere motivation.

 

 

 

Hvornår startede du med at træne, og hvad/hvem inspirerede dig til det?

 

Jeg har kørt racerløb siden jeg var 6 år. Først gokart og derefter lidt racerbil, men det satte økonomien en stopper for, da jeg var 15 år, da jeg skulle videre i rækkerne. Det eneste jeg gik op i og drømte om, var at jeg ville køre formel 1. Jeg var under Team Danmark fra jeg var 13-16 år, hvor vi var på diverse træningslejre i ind og udland. De lagde meget vægt på at man altid var i topform, og vi havde flere trænere samt idrætspsykologer.

Derefter begyndte jeg til boksning som jeg førhen havde brugt til at holde mig i form, når der var vinterpause fra race. Der gik lige under 1 år, så kunne jeg kalde mig både sjællandsk og dansk mester i u17 letmellemvægt (66-70 kg.) Jeg blev udtaget til landsholdet og jeg havde fundet mig en ny sport jeg elskede og havde talent for, men det sluttede kort tid efter, da jeg fik en rygskade. Det tog hårdt på mig og jeg begyndte i gymnasiet med fester os., men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig. Jeg havde brug for at have en fritidsinteresse og det skulle ikke være at drikke sig i hegnet hver weekend.

Så jeg begyndte at styrke træne for at holde min ryg sund. Bodybuilding sagde mig egentlig ikke så meget, selvom min far havde dyrket det som ung og min storebror gik meget op i det. Jeg synes at Arnold var fascinerende og flot at se på, men det var slet ikke et mål eller en tanke jeg havde dengang. Det er 3 år siden.
Jeg voksede hurtigt og blev bidt af det med det samme.  Da jeg gik i stå, begyndte jeg at fokusere mere på kosten og forskellige træningsmetoder. Så rykkede jeg mig igen og blev mere bidt og fascineret af, hvor mange aspekter og variabler man kan justere. At man 24 timer i døgnet skal være dedikeret, for at have den maksimale udvikling.
August 2015 kontaktede jeg Per Larsen, da jeg havde taget beslutningen om at ville konkurrere. Vi satte os så et mål, og derefter var jeg all in, da jeg er 100% konkurrencemenneske.

 

 

Portræt af Jannick Flygenring

Foto: Transformation fra august 2015 - DM 2016 okt. 

 

 

Hvad er det største, du har opnået inden for sporten? 

 

Jeg vandt Newcommers i CBB junior +180 cm, som så kvalificerede mig til Danish open dagen efter. Jeg tog til stævnet uden forventninger, og endte op med, at vinde CBB junior open class, samt overall. Så jeg vidste, at jeg var den bedste CBB’er til hele stævnet. Det gav mig blod på tanden til at prøve kræfter med flere konkurrencer.
Det blev i første omgang DM. Det var allerede svært for mig at komme ned i vægt til Newcommers, så planen var at rykke op og prøve kræfter med senior klassen.

Nogle dage inden besluttede jeg mig for at prøve at komme i juniorvægt (87 kg), hvilket lykkedes. Jeg kom op i mod nogle rigtigt gode atleter i en open klasse. Jeg løb af sted med guldmedalje, og var nu klar til at stille op imod de lidt større drenge.
Det var hårdt at stå så meget på scenen, og da de var meget i tvivl omkring de forskellige placeringer, holdte de os endnu længere. Jeg endte med en sølv medalje i en meget tæt kamp, hvor der kun var 5 point imellem os. Jeg var skuffet, selvom jeg altid siger til folk, at jeg tager det, som det kommer, og ikke regner med noget. Men jeg er stadig et konkurrence menneske.
Jeg havde selvfølgelig håbet at det var mig, der skulle stå øverst på skammelen, men sådan kan det ikke altid være.

Jeg har lige været til Nordisk mesterskab i sidste weekend, hvor jeg endte med at hive en bronze medalje med hjem. Jeg var absolut yngste mand tilmeldt til hele stævnet og var oppe imod flotte atleter, som var en del ældre og havde international erfaring.
Jeg er selvfølgelig glad. Men jeg bruger altid et udtryk der lyder ”glad, men aldrig tilfreds”. Jeg er glad for hvad jeg har opnået siden jeg startede og hvor jeg kom fra, men vil altid have mere. Det er også noget af det jeg synes er det smukke og fascinerende ved den her sport. Lige meget placering vil man altid kunne finde noget der er kan blive forbedret, så det er et livslangt projekt og en livsstil. Hele processen, det fysiske men også den mentale udvikling man har under en diæt, men også siden jeg startede min rejse, er hvor godt man lærer sig selv og sin krop at kende. Dette kan næsten være mere givende og tilfredsstillende, end den pokal/medalje man tager med hjem.     

 

 

Portræt af Jannick Flygenring

 Foto: Da jeg kom ned fra scenen med guld medalje samt overall til Danish Open sammen med mine coaches Per og Helle Larsen.

 

 

Hvordan ser dit træningsprogram ud?

 

Har kørt mange forskellige split under min diæt, da jeg har trænet 2 gange om dagen, udover cardio i perioder. Til sidst i diæten bliver kroppen hårdt ramt, og man restituerer dårligere. Det har gjort at jeg det sidste stykke tid af min diæt har kørt efter et 5 split.

Mandag: Ben (evt. mave)

Tirsdag: Bryst (evt. lidt triceps)

Onsdag: Ryg (evt. lidt biceps)

Torsdag: skulder og mave

Fredag: Arme og Læg

Hviledage (hvis det er nødvendigt)

Mave og læg smider jeg ind de dage det passer og hvor der stadig er lidt energi tilbage. Da mine arme halter lidt symmetrimæssigt, så er dette noget jeg gerne vil have bragt op. Jeg har sat lidt ekstra på de dage, hvor det har passet ind.

Dette program kommer jeg til at følge et par uger efter nordiskmesterskab samt lidt hviledage, så kroppen kan få lidt ro og deloade. Når jeg føler mine led osv. Er friske igen, så udarbejder jeg et træning split der fokusere på 2 weakpoints i en periode f.eks. arme og skuldre. De muskelgrupper vil blive trænet 2 gange ugentligt og resten 1 gang.

 

 

 

 

Hvad spiser du på en typisk træningsdag, og hvad er tankerne bag?

 

Jeg carb-cycler oftest på diæt, som gør det muligt at forbedre weakpoints, selvom man ligger i et kcal underskud. Man putter de ekstra kulhydrater på de dage man træner f.eks. ben, da man forbrænder mere på sådan en dag eller hvis ben er et weakpoint.

De sidste 3 uger op imod DM, ugerne mellem DM og nordisk, udover peakweak, så så min fordeling ud på følgende måde:

Lav dag:

Ca. 50% protein

Ca. 40% kulhydrat

Ca. 10% fedt

Høj dag:

Ca. 40% protein

Ca. 50% kulhydrat

Ca. 10%fedt

Planerne ændres ofte, specielt på diæt, men også I offseason, så det kan være svært at give en præcis kostplan. Madvarerne jeg spiser er de samme året rundt. Jeg får næsten altid grød til morgenmad. Pt. ser min reverse diet sådan ud:

 

100 g. havregryn

200 g. æggehvide

40 g. isolatprotein

20 g. mandler. 

1 æble

Mit pre workout måltid, som jeg spiser ca. 1-1,5 time inden træninger ændrer sig heller ikke voldsomt, udover lidt ekstra kulhydrat I offseason. Ser sådan ud pt.

200 g. kylling

225 g. kogt ris

1 banan

 

Madvare:

  • Æggehvider
  • Havregryn
  • Oksekød (fedtfattigt)
  • Kylling
  • kalkun
  • Grøntsager
  • Æg
  • Nødder
  • Avocado
  • frugt

Mine kosttilskud variere også off/onseason

Til sidst I min diæt får jeg kun alle mine vitaminer, hvilket er rigtig mange forskellige, da jeg er testet for, hvad min krop skal bruge (Multivitamin, c vitamin og magnesium samt omega3). Jeg er dækket godt ind. Jeg drikker BCAA under min cardio, under træning og evt. Mellem måltider.

 

Offseason:

Samme vitaminer.

Proteinpulver

Vitargo

BCAA og EAA

Glutamin

Kreatin

En god pre workout ellers mixer jeg selv (koffein, betaalanin, citruline og eaa)

 

 

Portræt af Jannick Flygenring

Foto: Den følelse, når dit navn bliver råbt op, og det går op for dig, at du har vundet guld  

 

Hvad gør du for at slæbe dig selv ned i centeret på dage, hvor du virkelig ikke har lyst?

 

Har ikke rigtigt de dage. For mig er træningen den sjove del af det hele. Træningscenteret er et sted, jeg kan koble hovedet lidt fra, presse mig selv, søge nye grænser og lukke hverdagen ude. For mig er det legepladsen.
Er der en dag hvor jeg kan mærke alle muskler er ømme, smadret og svage, så jeg skal kæmpe for at finde energi til at komme af sted, så lytter jeg til kroppen og tager en hviledag. De dage får jeg mere ud af at restituerer også kunne yde endnu bedre dagen efter. Er det derimod bare hovedet der er træt og prøver at skyde en masse negative tanker og undskyldninger af sted, så er det nemt.

Tænk på hvad dit mål er. Spørg dig selv: vil du være den bedste? Er du den der arbejder hårdest? Og vil du være bedre end dagen før.
Så finder jeg evt. en fed træningsvideo, eller andet motivation på computeren, spiser mit pre meal og drikker lidt pre workout.
Så får den alligevel 200% til træning.

 


 

Portræt af Jannick Flygenring

 Foto: Indvejning, Nordisk mesterskab

 

 

Hvis du kunne træne med et idol, hvem skulle det så være, og hvad skulle i træne?

 

Det er svært, men hvis jeg skulle have en ben træning, så skulle det helt sikkert være med Tom Platz. Han havde en vanvittig intensitet under hans ben træninger.

Ellers Dorian Yates mr. High intensitet. Han kan dræbe de fleste med hans korte, men meget intense og hårde træninger.

Det ville selvfølgelig også være det fedeste, at træne bryst med Arnold og lave biceps curls med ham.

 

 

Portræt af Jannick Flygenring

 Foto: Dagen før indvejning til DM, hvor jeg stadig manglede at smide 5 kg til juniorvægten.

 

Hvad er dit næste mål, og hvad vil du gøre for at opnå det?

 

Planen er, at få bygget noget kvalitet på de rigtige steder, mine "weakpoints”. Når jeg føler mig fysiks og mentalt klar, kunne det være fedt at prøve kræfter med en international konkurrence igen. Det vil jeg opnå ved, at være dedikeret og vedholden mht. Kost og træning. Alting tager tid, så det er med at have tålmodighed. Specielt når det handler om, at tage muskelmasse på!

 


 

Portræt af Jannick Flygenring

 

 

Dit bedste råd til læseren:

Du skal have det sjovt og nyde processen. Er man dedikeret og vedholdende med kosten og træningen, så skal resultaterne nok komme. Rom blev ikke bygget på en dag, og det gør muskelvæv bestemt heller ikke. Tag formbilleder, et billede lyver aldrig!

Som skrevet tidligere ”være glad, men aldrig tilfreds” det gør du hele tiden vil udvikle dig. Find dit mål, og sæt dig derefter delmål du vil nå. Det kan være et løft, udviklingen af din fysik, hvad du vejer eller et resultat. Den største fare for mange af os er ikke at sigte for højt også ramme for lavt, men at sigte for lavt og aldrig nå vores mål. Så derfor

”hvis du vil have noget du ikke har haft før, skal du være villig til at gøre noget du ikke har gjort før”. Gør det, som gør dig glad.

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter