• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Philip Dabroszek - Guldvindende comeback

16 Juni 2016

Philip fortæller i et spændende interview om sin vej til Newcomers 2016, og hvordan et ydmygt mål endte med et resultat over al forventning!

Læs med herunder, eller tag et kig på vores sidste interview: Stine Liljefeld - Fra bulimi til Bikinibabe

 

 

Philip Dabroszek

 

 

Philip Dabroszek - Guldvindende comeback

 

De hurtige:

Fulde navn: Philip Patrick Dabroszek

Alder: 24 år

Højde: 197 cm

Vægt: 108 kg

Bedste løft: Jeg har som sådan ikke nogle bedste løft endnu, men jeg har squat 180kg x 6, Bent over row 200kg x 6, Bænk 150kg x 2, og Dødløft 220kg x 4.

Gym: Loaded Gym

 

 

Philip Dabroszek interview

 

 

Hvornår startede du med at træne, og hvad/hvem inspirerede dig til det?


Jeg blev, som så mange andre unge mennesker, mobbet med min højde og vægt i folkeskolen, og det blev mit vendepunkt til at blive større og stærkere. Jeg startede til svømning, da jeg var omkring 6 år gammel, og til jeg var omkring 15 år, hvor fitness kom ind i billedet.

 

 

Jeg startede småt ud ved at spørge folk om deres øvelser og hvilken muskelgruppe, det drejede sig om, for at lære alt det grundlæggende inden for fitness, og det blev endnu et vendepunkt for mig og resulterede i at blive min helt store passion. Det blev først rigtig seriøst, da jeg var omkring 18 år og, jeg fik en personlig træner, der lærte mig om træning og diæt, og det varede i 2 år, indtil jeg havde lært nok til at kunne klare mig på egen hånd. 

Da jeg blev omkring 21 år fik jeg en ny personlig træner, men denne gang ville jeg have, at det skulle være mere seriøst og det var der, jeg fik øjnene op for at stå på scenen. Jeg har nu haft den samme personlige træner i 3 år, og har bestemt ikke nogen planer om at skifte ham ud.

 

 

Philip Dabroszek interview

 

 

Hvad er det største, du har opnået inden for sporten?


Det største, jeg har opnået indtil videre inden for min træning er, at jeg vandt NC16 i Men’s Physique her i marts. Målet var egentlig bare en bedre placering end året før, men jeg havde på ingen måder forestillet mig, at jeg ville gå hen og vinde min klasse. Det var så surrealistisk at stå dér og vente på at høre, hvem andenpladsen gik til, og da det ikke var mit navn, der blev sagt, var det som en eksplosion, der bredte sig i min krop af bar glæde. Der var så mange fantastiske atleter med i år, så jeg er bare dybt taknemmelig for, at det var mig, der gik med guldet, selvom det stadig ikke er gået helt op for mig endnu.

 

 

Hvordan ser dit træningsprogram ud? 


Mit træningsprogram er delt op i et 4-split. Jeg kører bryst/skulder, ben, ryg, og sidst, men ikke mindst biceps/triceps.

 

 

Philip Dabroszek power addict

 

 

Hvad spiser du på en typisk træningsdag, og hvad er tankerne bag?


Til morgenmad spiser jeg havregrød med æggehvider og lidt proteinpulver for smagens skyld. Ellers spiser jeg ris/søde kartofler, grøntsager, kylling/rødt kød/tun. Hvad angår kosttilskud, så tager jeg vitaminpiller, Xtend, Vitargo, glutamin, og ISO.

 

 

Hvad gør du for at slæbe dig selv ned i centeret på dage, hvor du virkelig bare føler dig slap og sørgelig? 


Jeg har den bedste træningspartner, man kan få fingrene i. Han er selv personlig træner, så han er god til at motivere, opmuntre, og presse én 110%, så man får mest ud af sin træning hver gang. Så jeg har ikke sådan nogle dage. Selvom jeg er træt og udkørt efter 5 arbejdsdage af 12 timer af gangen, ser jeg altid frem til min træning.

 

 

Philip Dabroszek power addict

 

 

Hvad er dine fremtidige mål, og hvordan vil du nå dem?


Mit mål er at være den bedste i alt, hvad jeg foretager mig og at være den bedste version af mig selv. Mit første mål var at vinde Men’s Physique, og den drøm blev realiseret d. 24. marts 2016.  Mine fremtidige mål er at komme til at stille op i så mange konkurrencer som muligt, men mit største ønske er nok at få en rigtig god placering til Arnold Classic. Jeg er et meget stort konkurrencemenneske, og jeg yder altid mit bedste i alt, hvad jeg foretager mig. Men lige nu er mit næste mål at stille op til DM her til oktober, hvor jeg selvfølgelig håber på et ligeså godt resultat.

 

 

Hvis du kunne træne med et idol, hvem skulle det så være, og hvad skulle i træne?


Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke, hvem det skulle være, men vi skulle helt klart træne ryg.

 

 

Philip Dabroszek Interview

 

 

Dit bedste råd til læseren: 


Mit bedste råd er, at man skal have det sjovt med sin træning, og at man skal huske at tage nogle billeder af sig selv, så man kan følge med i sin udvikling. Man stirrer sig hurtigt blind på sin egen krop, og man når på et tidspunkt til et punkt, hvor man tænker, at der ikke er sket nogen fremskridt. Det er så der, billederne kommer ind, for så bliver det gjort klart for en, hvor meget der i virkeligheden er sket, og om der er nogle steder, man skal begynde at fokusere lidt mere på end andre.

 

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter