• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

14 Januar 2016

Er du træt af at lave de samme nytårsforsæt hver eneste år?

2016 er så småt ved at være skudt godt i gang, og det er igen i år tydeligt at se i fitnesscentrene, at utallige danskere har lavet sig et nytårsforsæt eller to.

Det er selvfølgelig i alles interesse at holde disse nytårsforsæt, men det er nu engang sådan, at nok 8 ud af 10 ender med at falde fra igen efter et par uger eller måneder.

Vi har derfor her samlet en liste over 6 mulige grunde til, du ikke holder dine nytårsforsæt, og vores modsvar til disse.

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

1 - Manglende målsætninger

Hvis man ikke har nogen mål, er det rigtig svært at nå dem. Jeg vil gerne være tynderejeg vil gerne i form, eller jeg vil gerne have sixpack er alle sammen fine ideer, men det er samtidig ikke særligt håndgribeligt.

Sæt dig nogle ordentlige, håndgribelige mål, så du har noget at sigte og kalkulere efter. Når du har sat dig et endegyldigt mål er det også en god ide at sætte en række delmål for dig selv, som du kan krydse af hen ad vejen. 

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

 

2 - Forkert diæt

Rigtig mange laver den store fejl at gå på en direkte dødsdiæt efter julen, og vælger nærmest at sulte sig selv for at komme af med vinterpelsen. Dette resulterer i en svækning af stofskiftet og forbrændingen, da kroppen er så smart indrettet, at den over tid vil tilpasse sig det unaturligt lave kalorieindtag, hvorefter forbrændingen og vægttabet går i stå. Man vil uden tvivl se resultater det første korte stykke tid, men herefter vil ens stofskifte være så nedsat, at man ikke længere taber sig. Det resulterer samtidig i, at så snart man begynder at spise almindeligt igen, tager man hele skidtet på igen, netop fordi kroppens forbrænding er sat i stå.

Sørg derfor for at reducere kalorieindtaget gradvist i stedet for at halvere det natten over, og dyrk selvfølgelig motion ved siden af. På denne måde får du et sundt og holdbart vægttab ved at holde forbrændingen oppe, samtidig med at kroppen ligger i et lille kalorieunderskud, og du undgår derfor at blive tyk igen, når du begynder at spise mere end 800 kalorier om dagen.

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

 

3 - Urealistiske forventninger og mål

Det er altid fedt at have høje forventninger til sig selv og at sætte nogle store mål. Det er dog til gengæld slet ikke særligt sjovt at indrømme overfor sig selv, at man har fejlet. Hvis du sætter dine mål fuldstændig urealistisk højt er sandsynligheden for at du fejler nok ligeså høj, så husk lige at have begge ben plantet på jorden, når du skal til at være superfit.

Det er derfor en god idé lige at tage de realistiske briller på, når du sætter dine mål. Det skal selvfølgelig ikke være sådan nogle lallede mål, der kan nås på 3 uger, men derimod noget, der kan realiseres, hvis du arbejder hårdt og holder ved hele vejen igennem.

- og LAD NU VÆRE med at give op, hvis du ikke lige præcist når dine mål til punkt og prikke. Det kan godt være, du ikke lige præcist har fået en fedtprocent på 6, bænkpresse 200, eller at du ikke helt kan passe en XXXS bikini, men du er helt sikkert tættere på end du var 3 måneder inden.

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

 

4 - Du giver op for tidligt

Når man har sat sig et mål og bare er super klar til at blive stærkere, smide de ekstra kilo, eller noget andet, så er det ikke særligt fedt, hvis man ikke rigtig føler, at man kommer nogen vegne. Her er det super vigtigt at man bider i det sure æble i stedet for at kaste sig ned og hamre i gulvet. "Jamen jeg taber mig overhovedet ikke". Det kan godt være, du ikke taber dig lige fra dag 1, men det bliver da slet ikke bedre af at smide det hele på gulvet og bare sidde og surmule som en teenager, der er træt af sin matematikaflevering.

Hvis du ikke ser nogen betydelige resultater skal du måske justere lidt her og der, udvide din viden, eller give den lidt mere gas i centeret. Jeg lover dig, at resultaterne nok skal komme, hvis du holder ved hele vejen. 

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

 

5 - Du opgiver diæten, fordi du har "snydt"

Jeg har nok tæt på 10.000 gange været vidne til det ovennævnte. Der sker enormt ofte det, at hvis man følger en streng diæt til punkt og prikke og så en dag, gud forbyde det, "snyder" eller "falder i" og spiser det ene stykke Marabou med Daim, så kan det hele selvfølgelig bare være lige meget. Nu har man jo alligevel krydset stregen, så hvad nytter det overhovedet?

Klassisk eksempel på en diæt, der går i vasken. Tag den lidt med ro, for guess what, du dør ikke af et stykke Marabou eller 3 stykker vingummi. Man kan sagtens være på diæt og spise slik dagligt, det er jeg selv ret stor fan af. Hvis du til gengæld spiser en hel plade Marabou og 4 poser slik og chips, så er det en anden sag. Alt med måde, men lad nu være med at trøstespise hele pladen, fordi du var "svag" nok til at spise et stykke eller to i første omgang!

Hertil kan bl.a. diæten IIFYM (If It Fits Your Macros) anbefales, da den har en lidt mere løs tilgang til tingene, og du kan i princippet spise kage dagen lang, hvis du har lyst (det er set før).

 

6 grunde til du ikke holder dine nytårsforsæt

 

 

6 - Du er bange for at spørge om hjælp

Det er ikke nogen hemmelighed, at man som nybegynder ikke er verdensmester. Det giver lidt sig selv, at man måske ikke har helt styr på alle de fede udtryk, teknikken i squat, proteinindholdet i 250 gram oksesirloin, og alt hvad der nu følger med. Derfor: spørg om hjælp! Der er bogstaveligt talt utallige af guides, videoer, videoguides, blogindlæg, forummer, og jeg kunne blive ved, tilgængelige helt gratis på internettet, hvor der er hjælp at hente.

Hvis du ikke føler for selv at finde og tilegne dig denne viden, så kan en personlig træner selvfølgelig også være en god hjælp, men hvis du ikke er parat til at kaste et par tusinde kroner efter det, så kan du finde en masse hjælpsomme artikler lige her: Hjælp til træning.

God træning og held og lykke med nytårsforsættene!

 

 

Flere Indlæg

Find det du leder efter