• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Mario Paunovic

03 Januar 2016

Så er vi efterhånden ved at være kommet godt ind i det nye år, og fastfood til alle 3 måltider er nu officielt ikke i orden længere. For lige at skyde året i gang med lidt motivation, får i her 2016s første vinder af Ugens Power Addict, Mario Paunovic.

Mario har fået titlen fordi han har en rigtig flot form, også her henover julen!

Vil du gerne vinde titlen som Ugens Power Addict? Så husk at bruge #poweraddict på dine billeder på Instagram! 

Kig med herunder, eller se 2015s sidste vinder lige her.

 

Mario Paunovic Ugens Power Addict

 

Mød Ugens Power Addict: Mario Paunovic

 

Fulde navn: Mario Paunovic

Alder: 27

Vægt: 75,3 kg

Fedtprocent: 5,38%

 

Ugens Power Addict

 

Hvor træner du?

Jeg træner i Fitness World, som er beliggende på Frejasvej i Hillerød. Det er et stort center med gode faciliteter og mange forskellige maskiner, som dækker mine behov.

 

Mario Paunovic

 

Hvor længe har du trænet?

Jeg har altid trænet og startede i en ung alder, hvor jeg for det meste kun gik op i at pumpe overkroppen for at se stor og smart ud. På daværende tidspunkt anede jeg ikke, hvad jeg trænede, eller hvordan det skulle gøres rigtigt. Jeg tog det ikke så seriøst dengang, og opnåede heller ikke det store udbytte af træningen. Jeg har nok trænet sammenlagt i 7 år, hvoraf de sidste 2 år har været på et seriøst plan.

 

Hvorfor begyndte du at træne?

Det startede egentlig dengang min kæreste og jeg flyttede til KBH, fordi hun skulle studere ernæring & sundhed. Hun gik selv meget op i sin træning og kost, hvoraf jeg blev inspireret til selv at påbegynde min træning, og vi begyndte at leve en lidt sundere livsstil.

Efterhånden som tiden gik, blev jeg mere interesseret i fitness og begyndte for alvor at sætte fokus på min træning. Jeg følte dog ikke min træning gav nok resultater, så derfor besluttede jeg mig for at ændre min kost - for nu skulle der sker noget med kroppen. På nuværende tidspunkt har jeg været i gang i knap 2 år på et seriøst plan, hvor jeg følger en personlig og specifik kost- og træningsplan. Kosten bliver selvfølgelig reguleret alt efter kroppens udvikling og opnåelse af mine delmål, der bliver sat måned for måned i samarbejde med min coach.  

Jeg går meget op i min træning og kan ikke forestille mig en anden livsstil end denne. Jeg elsker at træne og især at inspirere folk til at gøre det samme. Det har været den bedste beslutning, men også en god investering, at bruge den mængde tid og kræfter i at skabe en god og sund krop. Det at leve sundt og gå op i sin krop har forbedret min livskvalitet. Jeg prøver så vidt muligt at hjælpe folk på rette vej med den viden og erfaring jeg indtil videre har opnået gennem de sidste par år.  

 

Ugens Power Addict Mario Paunovic

 

Hvad er dit mål med træningen?

Mit mål med træningen er helt klart at bygge kroppen og gøre den parat til Newcomers 2017. Jeg træner 5-6 gange om ugen og er på diæt 6 dage om ugen, hvoraf jeg har en ugentlig cheatday. I sommers var jeg i mit livs bedste form med en fedtprocent på 4,5, men for at jeg kan stå bedre til Newcomers i 2017, er jeg i øjeblikket i gang med at bulke, for at få mere masse på kroppen, så jeg kan komme op og ramme de +80 kg.

 

Ugens Power Addict

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?

Det, der gør mig til en ægte Power Addict, er min viljestyrke og at jeg går ALL IN for at fuldføre de ting, jeg sætter mig for. Når jeg træner, så gør jeg det altid 110 %, og prøver på at udfordre mig selv hver gang, ellers kan jeg ligeså godt lade være. Der er ingen bedre motivationsfaktor end at se fremgang og resultater af sit hårde arbejde, og det bliver man afhængig af!

 

Mario Paunovic

 

Hvor kan man følge dig?

Instagram: mario_paunovic / fitcouple_paunovic

Facebook: https://www.facebook.com/Mr.Paunovic

 

Flere Indlæg

Find det du leder efter