• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Patrick D’souza

07 November 2015

 

Vi har som noget helt nyt startet et tiltag på bloggen: Ugens Power Addict! Vi vælger hver uge 1 person, vi synes fortjener et ekstra klap på skulderen for sit hårde arbejde - en ægte Power Addict. 

Det eneste, du skal gøre for at komme i betragtning som ugens Power Addict, er at bruge #poweraddict på Instagram.

Vi har i denne uge valgt Patrick, fordi han viser lovende resultater, og fordi han har den inspirerende passion for træning, der kendertegner en ægte Power Addict.

Ugens Power Addict 

Mød Ugens Power Addict: Patrick D'souza

 

Fulde navn: Patrick Staunstrup D’souza

Alder: 22 år

Hvor træner du?

Jeg træner i Fitness World på Vesterbro i Aalborg! Da jeg flyttede til Aalborg i sommers, var min kæreste og jeg rundt i de forskellige træningscentre, og der fandt vi hurtigt ud af, at Vesterbro var det bedste sted for os at træne i. Centret minder utrolig meget om det vi var i, inden vi flyttede her til Aalborg.

 

Hvor længe har du trænet?

Jeg har trænet i omkring 3 års tid, men det er inden for det sidste år, det er begyndt at gå stærkt. Før jeg begyndte at styrketræne, gik jeg meget op i CrossFit.

For mig var CrossFit en stor del af mit liv over et længere stykke tid, men efter næsten 3 år begyndte jeg ligeså stille at miste interessen for det.

Ugens Power Addict

 

Hvorfor begyndte du at træne?

For at få et flot krop selvfølgelig! Ej, jeg begyndte at styrketræne, fordi jeg ville prøve noget andet end bare CrossFit. Selvfølgelig havde jeg prøvet at styrketræne et par gange før sammen med et par kammerarter, men det var bare den såkaldte ”BB” træning, hvor man kun trænede køller og bænkpress. Det, der fik mig hooked på styrketræning var nok, at jeg efter kort tid begyndte at se nogle resultater. Der er ingen større motivation end at se fremgang på sig selv!


Ugens Power Addict

 

Hvad er dit mål med træningen?

Mit mål er at komme på scenen til DBFF NC i 2017!

Jeg har altid haft en drøm om at komme på scenen en dag, og det, jeg vil stille op i, er Men's Physique. Der bliver man mest vurderet på overkroppen, og det er et stort plus for mig, da mine ben er et af mine weakpoints.

 
Ugens Power Addict

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?

Jeg engagerer mig 110 procent i min træning - der er intet, der kan komme i vejen for min drøm om at stå på scenen en dag!

 

Hvor kan man følge dig?

I er mere end velkomne til at følge min vej til NC 2017! Min Instagram er Bypatrickdsouza.

 

Flere Indlæg

Find det du leder efter