• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Interview med Nini Gøthler - Bikini Fitness

05 Juli 2015

Vi har i denne uge taget en snak med den smukke Nini Gøthler, og dette er resulteret i Power Addicts første kvindelige interview nogensinde! Nini fortæller lidt om træning, motivation, fremtidige mål, og meget mere. Du kan læse hele interviewet herunder, eller se vores andre interviews lige her.

 

Nini Gøthler
Nini Gøthler på scenen til Loaded Cup 2015. (Fotograf: Camilla Bjørnø)

Nini Gøthler - Bikini Fitness atlet

De hurtige:

Fulde navn: Nini Louise Gøthler

Alder: 27

Højde: 172 cm 

Vægt: 67 kg

Gym: Vesterbronx Gym

 

Hvornår startede du med at træne, og hvad/hvem inspirerede dig til det?

Jeg startede med at træne, da jeg var 18 år gammel. På daværende tidspunkt var der ikke rigtigt en inspirationskilde, jeg ville blot gerne se, om det var noget for mig. Det var først i 2013, at min bror introducerede mig for fitness som en sport, og der blev jeg straks grebet af det.

 

Hvad er det største, du har opnået inden for sporten?

Jeg har været så heldig at opnå rekord meget på kort tid, men min 2. plads til Arnold Classic og min 1. plads til EM er klart dem, jeg er mest stolt af. Når man er oppe mod de bedste, så er det sjovt at være i toppen!

 

Nini Gøthler
Nini Gøthler (venstre) på scenen til Arnold Classic Europe 2014.

 

Hvordan ser dit træningsprogram ud?

Jeg skifter ofte program, så jeg har ikke ét decideret program, jeg kører. For mig handler det om at udfordre min krop til træningerne, og få det meste ud af det. Derfor er jeg modstander af at have faste dage til faste ting. Er jeg træt og har haft en lang dag, er det f.eks ikke ben, jeg vælger at køre. Jeg lærer stadig min krop at kende, så jeg elsker at udfordre den!

 

Hvad spiser du på en typisk træningsdag, og hvad er tankerne bag?

Jeg går meget op i at få en god start på dagen. Derfor har min morgenmad altid været det vigtigste for mig. En stor skål havregryn, som jeg tilsætter 300 ml mælk, der er rystet med et scoop proteinpulver. Ved siden af spiser jeg et par æg og en rød grape. Det er ikke alle, der er lige gode til at spise om morgenen, men jeg får bare en bedre dag, hvis jeg starter godt ud. Resten af dagen er præget af ris, grønt og kød. Mit sidste måltid er skyr toppet med bær og mandler. Jeg er ikke en af de typer, der får 15 piller om dagen. Jeg holder mig til multi, c- og d-vitamin, og fiskeolie.

 

Nini Gøthler
Nini viser her formen til Oslo Grand Prix 2015.

Hvad gør du for at slæbe dig selv ned i centeret på dage, hvor du virkelig bare føler dig slap og sørgelig?

Så går jeg bare ikke derned! Det værste jeg ved, er at træne fordi jeg skal og ikke af lyst. 90% af tiden elsker jeg det, men rammer jeg en dag, hvor det virkelig bare ikke står højt på min to-do liste, så springer jeg over. Min motivation er min drivkraft, og jeg har accepteret, at hvis den ikke er der, så er der nok en grund.

 

Hvad er dine fremtidige mål, og hvordan vil du nå dem?

Mit mål er uden tvivl at blive pro. Jeg har ikke helt vidst, om dette var et realistisk mål, men jeg bliver da nødt til at prøve! Det kræver selvfølgelig flotte præstationer, så jeg er i fuld gang med at preppe til efteråret og to spændende konkurrencer.

 

Nini Gøthler power addict
En stolt Nini viser her medaljen fra EM 2014.

Hvis du kunne træne med et idol, hvem skulle det så være, og hvad skulle i træne?

Åhhh, jeg har mange idoler. Nicole Wilkins ville være spændende at træne med. Jeg er lidt draget af hendes træningsmetoder, og ville nok gerne tæskes i en overkropstræning!

 

Ultimative top-sæt soundtrack:

Jeg hører ikke noget specielt, men der skal være rimelig meget smæk på for at få mig op i gear!

 

Nini Gøthler power addict
Her ses Nini Gøthler på scenen til Arnold Classic i Ohio 2014.

Dit bedste råd til læseren:

Ting tager tid. Tro ikke at du kan bygge drømmekroppen på et år. Nyd processen, nyd udviklingen, og husk at gøre det, fordi du har det sjovt.

 

Klik på knappen nedenfor for at se flere spændende fitness interviews.
Nini Gøthler

 

Flere Indlæg

Find det du leder efter