• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

4 myter om træning

23 April 2015

Aflivning af 4 myter om træning

Man hører efterhånden forskellige postulater om fitness, træning, kost, og fedtforbrænding lige meget hvor, man befinder sig, om så det er derhjemme foran tv'et, nede i centeret, i skolen, eller på arbejdet. Vi har derfor her valgt at lave en liste over nogle af de myter, vi hører hyppigst, for at hjælpe dig med at be- eller afkræfte dem i sand Mythbusters-stil. 

Læs også: Layne Norton giver råd til squat

myter om træning

 

#1 - Man får sixpack af mavebøjninger

Falsk. Det er rigtigt, at mavemusklerne selvfølgelig bliver stærkere og mere veludviklede, hvis man træner dem, men det er fysisk umuligt at "punktforbrænde" fedt. Hvis du gerne vil have synlige mavemuskler og abs som Christiano Ronaldo, så nytter det ikke noget at ligge og kæmpe med 1000 mavebøjninger hver gang, du træner, for hvis din fedtprocent ikke er lav, så vil man logisk nok ikke kunne se dine stenhårde abs bag laget af fedt. Som en klog mand sagde engang: "Great abs are made in the kitchen, not in the gym". Derfor; få din fedtprocent ned, hvis du vil have synlige mavemuskler, i stedet for at prøve at træne en sixpack frem, for det kommer du ikke langt med. Men det er selvfølgelig stadig vigtigt med gode maveøvelser.

 

#2 - Man bliver fed af at spise fedt og fed mad

myter om træning

Falsk. NEJ du bliver ikke fed, bare fordi du spiser fedt. "McDonalds feder", "chips feder" - ordet feder skal fjernes fra danskernes ordforråd. Fedt er meget sundt i tilpasse mængder, ligesom så meget andet. Ja, du bliver højst sandsynligt tyk, hvis du spiser 6000 kcal om dagen, men det gør du uanset, om de kommer fra cheeseburgere, fuldkornspasta, kylling, eller avocado. Fedt har dog en højere fysiologisk brændværdi, og indeholder derfor flere kalorier pr. gram, 9 for at være præcis, end kulhydrater og protein, der indeholder ca. 4 kcal pr. gram. Der skal altså derfor kun ca. den halve mængde til i fedt, for at give tilsvarende antal kalorier, som når man spiser kulhydrater og protein, men at sige at man bliver decideret tyk af at spise fedt er noget vrøvl. Hvis du har en forbrænding, der tilsvarer dit kalorieindtag, så skal det hele nok gå.

 

#3 - Man kan omdanne fedt til muskler 

myter om træning
Kan man lave den ene til den anden?

Igen falsk. Dette er nok en af de værste myter, man hører. Den hænger på ingen mulig måde sammen med kroppens og musklers opbygning, og hvis man bare sætter sig det mindste ind i eksempelvis proteinsyntese vil man hurtigt finde ud af, at denne myte er noget værre pjat, da muskler og fedt er 2 helt forskellige ting. En muskel kan sammenlignes lidt med en motor, der kører i tomgang. Den forbrænder kalorier døgnet rundt og forbrænder flere, når man bruger den, ligesom en bil bruger mere brændstof, når man kører hurtigt. Her kan fedtet sammenlignes med en reservedunk, du har stående i bagagerummet, hvis eneste formål er at tilføre brændstof, hvis du løber tør (man skal selvfølgelig have en vis mængde fedt på kroppen for at den kan fungere, men overdrivelse fremmer forståelsen, og her snakker vi om de store mængder overskydende fedt).
Hvis du gerne både vil bygge muskler og tabe fedt må du derfor væbne dig med tålmodighed, for de to processer modarbejder på sin vis hinanden, og det er derfor stort set umuligt at gøre begge dele på samme tid. For at tabe fedt skal du ligge i kalorieunderskud, og for at bygge muskler skal du ligge i kalorieoverskud, så der har du dit paradoks. Her kan det anbefales at prioritere muskelopbygningen højest, da dette også vil gøre diæten lettere senere, fordi større muskler vil medføre en højere forbrænding (større V8 motor = mere benzin).

 

#4 - Man skal lave cardio på tom mave

myter om træning

Dette er måske ikke så meget en myte, men nærmere et omdiskuteret emne. Der er enormt mange fortalere for at dyrke cardio på tom mave - det drejer sig oftest om morgencardio før morgenmaden, gerne ved moderat intensitet. Motivationen for at gøre dette er, at man på den måde skulle få en større forbrænding af kroppens fedtdepoter, hvilket jo også lyder som en god ide. Da glykogendepoterne i musklerne og leveren er tomme efter flere timers faste, vil forbrændingen af fedtet hurtigere træde i kraft.

Man kan så diskutere, om dette bliver opvejet af andre faktorer. Når man dyrker cardio ved moderat intensitet på tom mave øger man, udover forbrændingen af fedt, samtidig nedbrydningen af muskelmasse, hvilket jo er yderst uhensigtsmæssigt.
Et andet modargument kunne være, at den relative fedtforbrænding under træningen er stort set ligegyldig, hvis man holder den op mod den efterfølgende stigning i forbrændingen efter træning. Dette er en af grundende til at bl.a. HIIT er populært. HIIT forbrænder, ligesom styrketræning, ikke nær så mange kalorier UNDER træningen som cardio ved moderat intensitet, men den efterfølgende stigning vil samlet set resultere i et højere antal forbrændte kalorier. Vores råd er derfor at undgå cardio på tom mave, da især nedbrydningen af muskler for os er et no-go.

 

 

Flere Indlæg

Find det du leder efter