• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Interview med Brian V. Nielsen - Guldvinder i Athletic Fitness

25 Februar 2015

Vi har taget en snak med atlet Brian V. Nielsen, der udover at være ejer af træningscenteret in2fitness, har deltaget i efterhånden en del konkurrencer med flotte resultater. Læs hele interviewet herunder, eller klik her for at læse sidste uges interview.

De hurtige:

Fulde navn: Brian Vestergaard Nielsen

Alder: 37 år

Højde: 176 cm

Vægt: 85 kg

Gym: in2fitness, som jeg selv er ejer af.

 


Brian V. Nielsen på scenen til UKDFBA.

 

Hvornår startede du med at træne, og hvad/hvem inspirerede dig til det?

Jeg startede allerede som 15 årig, og mit store idol var Jean Claude Van Damme. I starten vidste jeg intet om træning eller kost, men fik alligevel hurtigt et resultat. Dog havde jeg svært ved at fokusere på styrketræning/bodybuilding i mere end 3 måneder ad gangen, da jeg også godt kunne lide at løbe og cykle.

 

Hvad er det største, du har opnået inden for sporten?

Jeg vandt i 2010 Athletic Fitness -180cm til DM (DBFF), men jeg er egentligt glad for alle de gange, jeg har nået scenen, da jeg har lært utrolig meget om mig selv hver gang.

 

brian vinder athletic fitness
Brian V. Nielsen som guldvinder i Athletic Fitness til DM i 2010.

 

Hvordan ser dit træningsprogram ud?

Lige nu er bodybuilding faktisk lagt lidt på hylden. Jeg har haft et ret uheldigt år, med flere skader som ikke rigtig vil slippe min gamle krop.

Men når jeg kører efter et program, har jeg fokus på basis øvelser, variation af rep, tempo, rest. Jeg har døgnvagter på mit arbejde, og dagene kan blive meget forskellige, så jeg kommer aldrig til at have en fast brystdag eller lignende. Herunder kan du se et eksempel på et fullbody program:

Hvad spiser du på en typisk træningsdag, og hvad er tankerne bag?

Jeg spiser rigtig meget havregryn/mysli. Har fundet ud af at det er mit doping, jeg kan sagtens spise det 4 gange om dagen. Det er let at lave og så smager det fantastisk. Ellers spiser jeg gerne en sandwich eller noget rugbrød med makrel/torskerogn/tun. Min aftensmad er meget varieret, kød med pasta/ris/kartofler og noget grønt.

Jeg spiser bare, det jeg har lyst til, også pizza og burger. Bliver jeg for tyk, holder jeg lidt igen, og hvis jeg taber mig, kører jeg på.

Jeg bruger forskellige kosttilskud som kreatin, whey, og pre-workout i perioder, men op til konkurrencer er det hele lagt lidt mere i system. 

 

brian v nielsen interview
Brian V. Nielsen til WBFF 2012.

 

Hvad gør du for at slæbe dig selv ned i centeret på dage, hvor du virkelig bare føler dig slap og sørgelig?

Nu er jeg så heldig at have mit eget center, så jeg går rundt der en hel dag. Nogen dage er det godt nok sværere end andre at komme i gang, men PWO hjælper på det. 

 

Hvad er dine fremtidige mål, og hvordan vil du nå dem?

Jeg havde en ret dårlig oplevelse ved min sidste konkurrence. Ikke fordi jeg var i dårlig form, men fordi jeg ved, at det kan gøres bedre. Lige nu trænger jeg til en lang pause fra konkurrencer, men jeg vender tilbage på et eller andet tidspunkt med den absolut bedste form, jeg har været i. Hvor og i hvad, aner jeg ikke.

 

athletic fitness
Brian V. Nielsen på scenen til UKDFBA 2014.

 

Hvis du kunne træne med et idol, hvem skulle det så være, og hvad skulle i træne?

Jeg ville ikke kunne nævne en person, som jeg helst vil træne med. Jeg tænker, ay jeg kunne lære meget af mange personer. Jeg vil dog helst træne med mine venner, jeg ikke ser så tit.

 

brian v nielsen
Brian V. Nielsen.

 

Ultimative top-sæt soundtrack:

Hvis jeg virkelig skal give den gas, skal der elektronisk musik i ørene. Noget med BASS.

 

Dit bedste råd til læseren:

Træn for din egen skyld, og gør det, du synes er sjovt. Lev livet!

 

Læs også: Interview med Jacob Christensen - Guldvinder i Mens Physique

Flere Indlæg

Find det du leder efter