• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Asger Gerrild giver squat tips

02 Februar 2015

Squat tips

 

Squat er en genial øvelse. Den er sjov, hård, og krævende, både styrke- og teknikmæssigt. Derudover er squat ikke mindst en enormt svær øvelse at mestre, da det både kræver god teknik og især smidighed. Den aktiverer både balder, forlår, læg, core, osv., og er dermed den ubestridte konge, når det kommer til presseøvelser til underkroppen. Til gengæld har denne øvelse en enormt stor skadesrisiko, hvis den ikke udføres ordentligt og med respekt for vægten.

 

asger gerrild squat tips
Asger Gerrild gør sig klar til at squatte tungt.

Vi elsker at squatte, men desværre ser man alt for ofte folk med dårlig teknik bidrage til nedbrydelsen af egen krop ved at udføre øvelsen på en måde, der kan have nærmest fatale konsekvenser, eller folk, der kun udfører øvelsen halvt. Dette gør ondt helt ind i hjertet at se, og gør ikke mindst ondt på dem, der ender med at få en diskusprolaps i nedre ryg som følge.

Læs også: 5 myter om protein forklaret

Vi har derfor lavet dette indlæg, hvor Power Addict atlet Asger Gerrild giver squat tips og viser og forklarer, hvordan man squatter ned i en ordentlig dybde uden at påføre sig skader. Kig med herunder:


Asger Gerrild viser her, hvordan man kan forbedre sin squat teknik.

 

For kort at opsummere de squat tips Asger giver i videoen, er her nogle af de vigtigste pointer med henblik på at få bedre squat teknik:

  1. Din grebsbredde skal gerne være en tand bredere end skulderbredde. 
  2. Stangen skal ligge på den midterste del af nakken. 
  3. Fodbredden skal være ca. den samme som skulderbredden.
  4. Peg gerne dine tæer omkring 20/30 grader ud til hver side.
  5. Det er enormt vigtigt, at dine knæ altid følger føddernes retning, da du ellers vil risikere at udsætte knæene for et usundt vrid, hvilket kan medføre store skader.
  6. Benyt gerne sko, der er lavet til vægtløftning med øget hæl, til at squatte i. Hvis du helst vil undgå at ofre penge på sådan et par, så prøv at squatte i bare tæer, og læg evt. en af de tyndeste vægtskiver på 1,25kg under hver fod, for at hæve hælen. Dette vil gøre det lettere at squatte dybt uden at runde i ryggen.
  7. Spænd i øvre ryg, træk skulderbladene sammen, og få albuerne ind til kroppen. Forsøg samtidig at få albuerne til at pege nedad, så din brystkasse bliver presset op og frem.
  8. Sørg for at lave et ordentligt opspænd, træk luft ind, og spænd i maven og ballerne. Hold spændet under hele øvelsen.
  9. Skub hoften et par centimeter tilbage (bagud) i toppositionen før hver gentagelse, så du er klar, læg evt. mærke til det i videoen.
  10. Kig ligeud, ikke op. 
  11. Squat ned i en ordentlig dybde (under 90 grader).

Det skal selvfølgelig lige siges, at noget af dette er subjektivt og kommer an på den enkeltes præferencer, eks. fodbredde og tæernes retning, men at disse råd er et godt udgangspunkt for enhver, der gerne vil forbedre sin teknik.

Derudover kan det være en god ide at bruge et træningsbælte, når man squatter for at forebygge skader og for at give et større kraftudviklingspotentiale. 

Husk at du også kan tilføje poweraddictdk på Snapchat og følge os på Instagram under samme navn, hvis du vil modtage fede rabatkoder og tilbud :-)

Vi håber, du kunne bruge et par af disse squat teknik tips, og så er der ikke andet at sige end god træning! 

Flere Indlæg

Find det du leder efter