• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

5 grunde til at lave morgentræning

24 Januar 2015

Morgentræning

 

Er du træt af altid at komme hjem fra arbejde eller skole, for så at skulle ned og træne, og derefter føle at hele dagen er gået, når du er færdig? Eller er du træt af altid at stå i kø til squat-racket? Vi har her givet 5 gode grunde til at træne om morgenen, så medmindre du, i modsætning til alle os andre, i forvejen er det ultimative a-menneske, så læs med her og få lidt inspiration!

 


Power Addict atlet Asger Gerrild.

 

#5 - Kickstart din forbrænding

Når du træner fra morgenstunden, vil du samtidig sætte forbrændingen i gang fra morgenstunden, og har dermed flere aktive timer af forbrænding i løbet af dagen, og det er altid sundt, så hvem vil ikke gerne det?

 

#4 - Undgå ventetiden

Hvis du møder op i fitnesscenteret på nogle lidt mere skæve tidspunkter, end du plejer, vil du samtidig opdage, at der ikke er særligt mange andre, der gør det samme. Dermed undgår du den gigantiske trafikprop af mennesker foran bænkpressen og squat-racket, der med garanti opstår i primetime mellem kl. 16 og 20, og har derfor alle vægtene for dig selv. Ikke flere spildte opvarminger, fordi du skal sidde på kanten af en bænk og vente, ikke mere spildt pre-workout, der kribler i kroppen og venter på at blive brændt af! Hvilken befriende følelse i et jernets paradis!

 

#3 - Få mere energi

De fleste ved, at man får mere energi af at træne. Og hvis ikke, så ved du det nu! Måske føler du dig ikke ligefrem som en duracell-kanin, når du sætter vægtene ned efter aller sidste sæt, men når der lige er gået 30-45 minutter, vil du opdage, at du faktisk føler dig mere energisk, frisk, sund, og ikke mindst stærk. Det er svært at finde en mere tilfredsstillende følelse end den, man får post-workout, og hvis du træner om morgenen kommer du til at rende rundt med denne lækre følelse i kroppen resten af dagen.

 

#2 - Få mere ud af dagen

Føler du at træningen tager for meget af din fritid, og vil du gerne have mere tid til andre aktiviteter, når du har fri, uden nødvendigvis at skippe leg-day? Så sæt vækkeuret til kl. tidlig lad være med at snooze den i 2 timer ;-) Hvis du bruger den tidlige morgen på at træne, er det jo allerede overstået, når du får fri senere på dagen, og du har dermed frie tøjler til at lave alt, hvad hjertet begærer, uden at skulle have dårlig samvittighed over at benene svinder ind pga. manglende stimulering!

 

#1 - Vær mere oplagt og klar til dagens udfordringer

Når man træner tidligt om morgenen, bliver man samtidig mere frisk og veloplagt til resten af dagens udfordringer. I stedet for at sidde de første 2 timer af skolen eller arbejdet søvnig og gabende, vil du efter en lækker omgang morgentræning allerede være langt over det stadie, og derfor helt klar i hovedet til eventuelle udfordringer! Og derudover vil resten af omverdenens problemer virke som det rene barnemad, når du lige har stået og kastet rundt med det tunge jern i centeret!

Så hvad venter du på? Kom ud af sengen og ned i centeret! De frie maskiner, vægte, og racks så længe øjet rækker venter på dig, så tag ned og tæv det jern!

God (morgen)træning til folket her fra Power Addict!

Flere Indlæg

Find det du leder efter