• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Casper Jørgensen

15 Maj 2016

Vi har fundet Ugens Power Addict!

Casper Jørgensen fortæller om, hvordan han efter en barndom som overvægtig, fra den ene dag til den anden tog valget om at ændre sin livsstil og senere fik øjnene op for styrketræning.

Hver uge finder vi en ny person, der har gjort sig fortjent til titlen som Ugens Power Addict. Hvis du mener, at du fortjener at vinde, så husk at bruge #poweraddict på dine billeder på Instagram!

Læs med herunder, eller tag et kig på sidste uges vinder: Ugens Power Addict: Runa Louise.

 

Ugens Power Addict

 

 

Mød Ugens Power Addict: Casper Jørgensen

 

Fulde navn: Casper Holm Jørgensen

Alder: 16 år

Højde: 176 cm

Vægt: 76 kg

 

Hvor træner du?


Jeg træner for det meste i Fitness World, Dania, Næstved, men også derhjemme. Der har jeg mit eget lille træningscenter, det er ikke noget specielt, men jeg har til at kunne træne hele kroppen, hvis jeg ville. Alligevel træner jeg stort set hver dag i Fitness World, fordi jeg godt kan lide atmosfæren derude, og jeg har en del venner, som træner derude.

 

 

Ugens Power Addict

 

 

Hvor længe har du trænet?


Til juni har jeg trænet seriøst i 2 år. Jeg føler helt sikkert, at jeg har lært langt mere, end de fleste andre på de her to år. Jeg har været 100% dedikeret til træningen og diæten, og det føler jeg, har været meget lærerigt. Jeg har også studeret rigtig meget i de 2 år. Men det vigtigste, tror jeg, er at jeg har prøvet tingene selv. I stedet for at hyre en personlig træner, som ville lave en kostplan og træningsplan for mig, valgte jeg at gøre det hele selv. Det gav sine problemer undervejs, men i sidste ende tror jeg på, at det har været noget af det vigtigste for min træning.

 

 

Ugens Power Addict Casper

 

 

Hvorfor begyndte du at træne?


Jeg begyndte at træne, fordi jeg var overvægtig fra jeg var omkring 6 år til 13-14 års alderen. Jeg blev nogle gange mobbet, og det var bare ikke fedt, og en dag ville jeg bare ikke finde mig i det længere. Så jeg lavede min livsstil fuldstændig om. Jeg begyndte at træne derhjemme; mavebøjninger, armbøjninger osv. Og jeg begyndte også at løbe 6 km næsten dagligt. Fordi jeg var så målrettet, tabte jeg mig vildt hurtigt, og endte med at være virkelig tynd. Derefter var det ikke nok blot at være tynd, så der åbnede døren til "bodybuilding" verdenen sig for alvor for mig.

 

 

Jeg begyndte uden nogen viden, og prøvede mig frem. Jeg fandt hurtigt ud af, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde. På 1 års tid havde jeg allerede bygget en god del muskler. Det gjorde mig glad, og derefter valgte jeg at kombinere en ordentlig diæt indover. Så tog det fart, og jeg har bygget muskler meget hurtigt lige siden. - Hvilket planen også er at fortsætte med.

 

 

Ugens Power Addict Casper Jørgensen

 

 

Hvad er dit mål med træningen?


Mit mål med træningen er ikke blot at have en flot fysik, som jeg har drømt om længe. Mit mål er langt mere. Jeg vil nå ud til personer og hjælpe dem. Jeg vil fortælle sandheden, motivere, og inspirere andre personer. Ikke blot til at leve sundere, men også til at blive den bedste, som de selv kan være. Jeg føler ikke, der er nok af den slags personer. Det var også grunden til, at jeg startede min lille blog på Instagram. Simpelthen i håbet om at nå ud og røre endnu flere personer og hjælpe dem med ikke at begå nogle af de fejl, jeg har begået igennem diæt og træning. Samtidig med at motivere dem, og give dem idéer til nytænkning, og til hvordan de kan forbedre sig selv, deres træning, og indre indblik.

 

 

Power Addict Casper Jørgensen

 

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?


Jeg vil selv mene, det er min viljestyrke. Det er i hvert fald en ting, som jeg selv er sikker på, jeg har. Jeg ved, at hvis jeg sætter mig et mål, så er der intet, der stopper mig i at opnå det. Jeg er villig til at gøre alt. Den viljestyrke har jeg fast, og jeg er helt sikker på, den har fået mig til hvor jeg er i dag. Jeg er sikker på, at det var den viljestyrke, der fik mig til at ændre mit liv fra den ene dag til den anden.

 

 

Noget andet, jeg selv tit får at vide, er at det er min alder. Det er på det punkt, jeg får at vide at jeg er nået sindssygt langt, og at jeg har virkelig store fordele, fordi jeg er kommet "så langt", selvom jeg kun lige er fyldt 16. Det er derfor, jeg er en ægte Power Addict!

 

 

Casper Jørgensen Ugens Power Addict

 

 

Hvor kan man følge dig?


Jeg har selvfølgelig en Instagram, som det hele drejer sig om: CHJFitness.

Derudover er jeg også lige begyndt på Facebook: CHJFitness

Er begyndt at arbejde på en YouTube-kanal, hvor jeg vil lave ting som Q&A's, vlogs, og fortælle om mine erfaringer og oplevelser med træningen. Nogle gange vil der også komme workout edits: CHJFitness.

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter