• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

4 måder at holde motivationen ved lige

27 April 2016

Vi har haft besøg af personlig træner og indehaver af tgmtraining.com Thomas Mogensen, der her kommer med sit besyv på måder, hvorpå man kan holde motivationen oppe, når man er ved at gå død i træningen, eks. pga. manglende fremskridt.

Læs med herunder og få en række gode råd, og husk at følge med på Thomas' egen Facebookside, hvor han opdaterer med artikler, råd, og meget mere.

 

4 måder at holde motivationen ved lige

 

4 måder at holde motivationen ved lige

 

Motivation er flygtig. Hvilket også er grunden til at jeg som udgangspunkt ikke synes, man skal være for afhængig af den for at få trænet. De dage, hvor man føler sig som Rich Piana og kaster om sig med hashtags som #KILLIT og #WhatEverItTakes bliver færre og færre, jo længere tid man har været i gamet. Og de vil komme i bølger, hvor man nogle uger føler sig som en grøn nybegynder igen – og andre uger nærmest skal slæbe sig afsted til træning. Det er derfor vigtigere at gøre god træningsindsats til en vane, der over tid blot sker per automatik. Der er dog ting, man kan gøre for at sparke lidt motivation tilbage i ens liv, hvis man over en længere periode har skulle slæbe sig afsted til træning.

 

Læs også: Effektiv fedtforbrænding for bodybuildere

 

  1. Sæt klare mål

Det hjælper uden tvivl på motivationen at have en klart defineret målsætning. Det, at man bare gerne vil være stærkere, større, eller tyndere, er ikke en håndgribelig målsætning. Det hjælper at gøre sin målsætning målbar og gerne med en realistisk deadline. Det er her, at delmål kommer ind – med kortere delmål (f.eks. for en træningscyklus eller diæt) kan man løbende sætte sig små mål, der bringer en tættere på ens endelige mål. Man kan f.eks. definere ens målsætning ud fra ”SMARTE” principperne:

 

Power Addict Dame Kollektion

 

Specifikt; det skal være et klart defineret mål.

Målbart; det skal kunne objektivt måles.

Attraktivt; det skal være noget, der virkelig motiverer dig.

Realistisk; det skal være fysisk muligt.

Tidshorisont; der skal være en deadline.

Ejerskab; du skal finde indre motivation for målet, så du føler ejerskab over for det.

 

4 måder at holde motivationen ved lige

 

  1. Variation

Har du fulgt den samme type træningsprogram i en lang periode, kan det hjælpe at prøve noget nyt. Har du kørt klassisk BROdybuilding, kunne det være, du skulle prøve en træningscyklus med højere frekvens. Og omvendt kunne det være, du skulle prøve et højere træningssplit (f.eks. 4-split) hvis du altid har kørt upperbody/lowerbody splits. Der er et hav af måder at variere ens træning på foruden frekvens; periodisering, volume, intensitet, TUT, inter-sets hvile, øvelsesvalg, osv. Uden at gå for meget i videnskaben omkring træningsfrekvens, vil jeg bare kort sige at den træning, du oftest får lavet - og som inspirerer dig til at give den mest gas - er den bedste træning i øjeblikket for dig.

 

Træningstøj mænd

 

  1. Skift fokus til performance

Her tænker jeg særligt på de mange mennesker derude, hvis primære målsætning med træningen er kosmetisk. At øge sin muskelmasse er en pinefuld langsom proces for en naturlig motionist - det kræver virkeligt, at man er udstyret med tålmodighed. Man kan nærmest stirre sig blind på, om der overhovedet sker noget. Det kan derfor være kontraproduktivt at fokusere på ens muskelmasse, når man skal vurdere ens fremgang uge til uge, måned til måned.

 

Læs også: Guide til rygtræning

 

Her finder jeg det meget mere gavnligt at fokusere på performance i stedet – hvis du fokuserer på kvaliteten af dine træninger, vil du i langt højere grad nyde processen med naturlig træning. En objektiv måde at vurdere kvaliteten af din træning er din styrke. Du skal blive stærkere over tid for at øge din muskelmasse, og det er derfor også et fokus, der vil være gavnligt for dit primære mål. Det betyder ikke, at du skal til at være styrkeløfter – du skal blot holde øje med, om du bliver stærkere inden for de parametre, du anvender i din træning (f.eks. dine primære øvelser, gentagelser, sæt, tempo, hvile mm.). Dette er også et rigtigt godt råd til folk, der er blevet færdige med en lang og hård diæt, og skal skifte fokus fra deres fedtprocent, mens de bringer den op på sunde cifre igen. Det er også et godt råd til folk, der starter en livsstilsændring og har lidt for meget fedt siddende omkring maven – det går lettere, hvis man i stedet for fedtprocenten fokuserer på træningen.

 

4 måder at holde motivationen ved lige

 

  1. Søg ny viden

Knowledge is power. Det hjælper meget på motivation at blive klogere. Jeg har sjældent været mere motiveret end i denne periode, hvor jeg tager min seks måneder lange personlig træner certificering hos Menno Henselmans fra BayesianBodybuilding.com. Det er fantastisk at få masser af nye informationer og studier, som man kan nørde. Der er selvfølgeligt flere grader af denne proces.

Da jeg var nybegynder var det motiverende at gå fra Jay Cutlers træningsprogram til i stedet at prøve et træningsprogram fra Bodybuilding.dk. Man følte, at man have fundet den hellige gral, når man pludseligt opdagede, at der fandtes sådan noget som træningsvidenskab, og at det kunne hjælpe en til at få hurtigere resultater. Når man har trænet i 10 år som jeg, så opdager man, at den hellige gral nok ikke findes, men at man løbende kan få nye nuancer tilføjet til ens allerede eksisterende viden. Og DET er motiverende.

 

 

Følg os på Instagram her

Flere Indlæg

Find det du leder efter