• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Charlotte Brahe - Guldvinder i Bodyfitness

13 April 2016

Vi har taget en snak med Charlotte Brahe, der i et spændende interview fortæller om, hvad der fik hende i gang med træningen, og hvordan hendes stigende passion og hårde arbejde førte hende til den første guldmedalje til Newcomers 2016.

Du kan herunder læse om Charlottes træning, kost, resultater, fremtidige mål, og meget mere. Du kan også tage et kig på vores sidste interview med Morten Kok - Fra fed til fit.

 

Charlotte Brahe interview

 

Interview med Charlotte Brahe - Guldvinder i Bodyfitness

 

De hurtige:

Fulde navn: Charlotte Slivsgaard Brahe

Alder: 23 år

Højde: 168 cm

Vægt: 62

Gym: Performance Gym Aarhus

 

charlotte brahe power addictCharlotte Brahe til Danish Open 2016, hvor hun vandt sølv.

 

Hvornår startede du med at træne, og hvad/hvem inspirerede dig til det?

Da jeg i oktober 2013 flyttede hjemmefra til Aarhus C, startede jeg i Fitness World. Jeg gik på de forskellige hold som Bodyfit, Stram op, Stepfit osv. Jeg var en vaske ægte "cardio mus", og jeg begyndte samtidig at tælle kalorier. Så på egen hånd fik jeg tabt en 5-6 kg. I juli 2014 synes jeg så alligevel, at min motivation og fremgang var gået lidt i stå, så da min tidligere træner Rasmus Aagaard netop var startet op som personlig træner, tog jeg kontakt til ham. Jeg startede derfor i Performance Gym Aarhus, og blev hurtigt meget opslugt og inspireret af hele ”bodybuilder miljøet”. Jeg tabte mig yderligere under mit forløb hos Rasmus, og fik samtidig også bygget noget muskelmasse på, og jeg fik totalt blod på tanden. Dog stod jeg overfor en større operation af min ankel i september 2014, så jeg måtte holde helt pause fra september til december.

 

Efter min operation, hvor jeg havde været stort set sengeliggende i 3 måneder og spist lidt for meget god mad, sagde vægten +5-6 kg. Jeg var derfor ikke i tvivl om at skulle starte op ved Rasmus Aagaard igen hurtigst muligt. Vi fik smidt noget af det ekstra fedt, men vigtigst af alt fik vi genopbygget styrken i min medtagede krop. Under hele forløbet hos Rasmus var jeg bidt af selve bodybuilding verdenen, og havde hele tiden tanken om, at jeg en dag ville stå på den scene. Rasmus træner ikke atleter frem mod scenen, så på trods af, at jeg var virkelig glad for at have Rasmus som træner, måtte jeg finde en anden, hvis jeg ville på scenen.

 

 

Jeg undersøgte derfor en masse teams/coaches, som havde atleter rundt omkring i Danmark, men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke behøvede at lede længere væk end i Performace Gym, hvor Peter Bendtsen holdte til. Vi holdte et møde, og der var ingen tvivl om, at han skulle hjælpe mig på scenen, og jeg har ikke fortrudt et sekund siden. Peter har siden oktober 2015 styret ALT, hvad der hedder kost/træning, og han er en kæmpe inspiration og motivation for mig, og er helt sikkert den, jeg kan takke mest for at stå med guldmedaljen om halsen til New Comers 2016. Med Peter Bendtsen som coach er jeg dermed også en del af Team PB fitness, der består af 16 skønne mennesker, som deler samme passion for træning og kost. Vi bakker hinanden op, træner sammen, hjælper hinanden til konkurrencerne backstage, og har et mega fedt sammenhold – alt dette er med til at holde min motivation helt i top! Derudover så har jeg selvfølgelig en DM scene, der venter til oktober.

 

Charlotte Brahe power addictHer ses Charlotte med sin nye guldmedalje til Newcomers 2016 sammen med sin coach Peter Bendtsen.

 

Hvad er det største, du har opnået inden for sporten?

New Comers 2016 – 1. Plads i Bodyfitness Junior +163 cm.
Danish Open 2016 – 2. Plads i Bodyfitness Junior Open Class.

 

charlotte brahe power addict

På scenen til Danish Open 2016.

 

Hvordan ser dit træningsprogram ud?

Jeg kører lige i øjeblikket 3-split. Derfor ser mit program således ud:

Dag 1 – Arme

Dag 2 – ben

Dag 3 – Off

Dag 4 – Torso

Dag 5 – Off

Forfra.

 

Ny kollektion

 

charlotte brahe power addict Billede til venstre er fra 2013, hvor Charlotte var størst og vejede 72-73 kg. Billedet til højre er fra sommeren 2015, hvor Charlotte vejede omkring 69-70 kg.

 

Hvad spiser du på en typisk træningsdag, og hvad er tankerne bag?

På en helt almindelig træningsdag spiser jeg kød/æg, mindst 200 g grønt og nødder til morgenmad.

Typisk træner jeg kort tid efter min morgenmad er spist, og mit post-workout måltid består derfor af kød, mindst 200 g grønt og en stor portion havregrød, hvor jeg blander mit proteinpulver i + 225 g blåbær. Mine kulhydrater er altid timet til efter min træning, da det er der, min krop har mest brug for dem, og kan finde ud af at gøre gavn af dem.

Min frokost består igen af kød, mindst 200 g grønt og en fedtkilde – her bruger jeg enten kokosolie fra Bodylab, økosmør, eller en halv avocado.

Eftermiddagsmaden består af kød, mindst 200 g grønt og en fedtkilde som ovenstående, og min aftensmad ser ligesådan ud. Det kan måske virke ensformigt og kedeligt, men det handler bare om at være god til at variere. Kød behøver ikke altid være kylling, og grøntsagerne består ikke af bønner eller broccoli hver gang. Jeg sørger også for at få fisk et par gange om ugen, og jeg spiser som regel oksekød til morgenmad.

 

Power Addict knæbind

 

Inden jeg går i seng spiser jeg 250 g skyr. Skyr indeholder kasein, som er langsomt optagelige proteiner. På den måde har kroppen en god proteinkilde, den kan tære på i løbet af natten.

Derudover, så er grøntsager ”gratis” i min kostplan. Dvs. at jeg må spise så mange, jeg har lyst til. Så er der en dag, hvor jeg føler mig lidt ekstra sulten, så sørger jeg bare for at mine madpakker indeholder lidt ekstra grønt. På den måde undgår jeg ofte at gå rundt og være sulten mellem mine måltider.

Hver femte dag har jeg ”carb up”, hvor jeg får helt op til 300-400 g havregryn/ris fordelt på tre af mine måltider, men primært centreret omkring min træning.

 

Mine kosttilskud:

Fiskeolie (O2 fra Purepharma) 3 x dagligt

D-vitamin (D3 fra Purepharma) hver morgen.

Magnesium (M3 fra Purepharma) 1 pille efter hver træning og 3 hver aften.

Vitaminpille (Bodymin fra Bodylab) morgen og aften.

Mælkesyrebakterier fra Udo’s Choice Super Adult. Hver anden aften.

L-Carnitine fra Bodylab – 4 styks inden hver træning.

 

charlotte brahe power addictFra diætstart (oktober 2015) til Newcomers (marts 2016).

 

Hvad gør du for at slæbe dig selv ned i centeret på dage, hvor du virkelig bare føler dig slap og sørgelig?

Jeg er meget af den overbevisning, at man selv vælger, hvad humør man vil være i. Så derfor ved jeg også godt, at medmindre man er decideret syg, så er det som regel altid psyken, der driller én. Så jeg smider noget god musik i ørerene, og hvis det er tidligt om morgenen drikker jeg noget pre-workout. Det er ikke altid, at mit pre-workout har en fysiologisk effekt, men så længe det giver en god placebo effekt, så jeg føler mig mere energisk og frisk, så er det det vigtigste. Derudover hjælper det mig rigtig meget at ”pep-talke” mig selv, inde i mit hoved. Sætninger som: ”Tænk på at dine konkurrenter er nede og træne lige nu”, ”Har du nogensinde fortrudt en træning?”, ”Vil du vinde, eller vil du ikke vinde?”, ”Tænk på dengang du havde benet i gips i 8 uger og lå derhjemme og gloede”. Sådan nogle tanker er nogle gange med til at overbevise mig selv om, at selvfølgelig skal jeg da træne! Samtidig hjælper det mig en hel del, hvis jeg aftaler med en af mine veninder/venner at vi skal mødes dernede og træne sammen. Så har man ligesom en aftale, man ikke bare kan blive hjemme fra.

 

Charlotte brahe power addict

Charlotte på vinderskamlen til Newcomers 2016.

 

Hvad er dine fremtidige mål, og hvordan vil du nå dem?

Efter Newcomers kvalificerede jeg mig til DM, som afholdes i oktober. Så lige nu har jeg små 3 måneder til at få forbedret min form og få bygget lidt på, og derefter starter jeg diæt igen mod DM. Da jeg fylder 24 år til december, er DM dermed min sidste konkurrence som junior atlet. Så må vi se, om der skal bygges mere på fysikken inden jeg prøver kræfter som senior, eller om jeg er at finde på scenen til forårets konkurrencer. Lige nu nyder jeg at have overskud og energi igen, og så tager vi én konkurrence ad gangen. Det hele skal også passe sammen med mit studie som sygeplejestuderende, økonomi, arbejde, og venner og familie.

 

charlotte brahe power addict

 

Hvis du kunne træne med et idol, hvem skulle det så være, og hvad skulle i træne?

Det skulle nok være Nicole Wilkins eller Dana Linn Bailey. Jeg er faktisk ligeglad, med hvad vi skulle træne, for jeg er ret overbevist om, at det ville blive en vanvittig fed træning lige meget hvad. Dog er min favorit træning ryg/bryst, så det ville måske være fedt at prøve.

 

Ultimative top-sæt soundtrack:

Det er normalt ikke noget, jeg siger højt til nogen, men ALT med DJ Alligator eller andet techno tramp! Bare der er et lækkert beat. Når jeg skal squatte kan jeg godt finde på at sætte noget rock eller old school Eminem på, bare lige for at føle mig ekstra stærk (og cool). Når jeg er på diæt og powerwalker, så er det helt sikkert bare techno og DJ Alligator, der redder den hver gang!

 

Dit bedste råd til læseren:

Det allerbedste råd jeg kan give må være: Få en personlig træner. Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal investere flere tusinde kroner i dyre forløb, med 3 ugentlige træninger osv. Men bare det at få en fagligt dygtig person udefra til at strukturere din træning, kan give et kæmpe motivationsboost. Når man så oveni købet får en kostplan lavet udfra DIN krop og DINE mål, så bliver træningen automatisk sjovere, fordi man kan se resultaterne. Selvom det kan virke uoverskueligt og dyrt, så er det uden tvivl de bedste penge, man kan bruge. Det er jo om noget en investering i din egen sundhed.

 

Tilføj Power Addict på Snapchat

Flere Indlæg

Find det du leder efter