• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Christian Vang

10 April 2016

Det er blevet tid til at kåre vinderen af Ugens Power Addict!

Stort tillykke til Christian Vang.

Christian har de sidste 3 år været igennem en forvandling ikke mange mennesker går igennem! Christian har nemlig tabt sig vanvittige 70 kg. igennem en kæmpe livsstilsændring med masser af træning og sund kost. Derudover har Christian en speciel historie der værd læse om. Dette har gjort ham fortjent til titlen som Ugens Power Addict!

Læs om Christians træning og udvikling herunder, eller se sidste uges vinder ved at klikke her: Ugens Power Addict: Simon Tuekær

Hver uge finder vi en ny person, der har gjort sig fortjent til titlen som Ugens Power Addict. Hvis du mener, at du fortjener at vinde, så husk at bruge #poweraddict på dine billeder på Instagram!

 

Ugens Power Addict

  

Mød Ugens Power Addict: Christian Vang

 

Fulde navn: Hans Christian Vang

Alder: 34 år.

Højde: 180 cm.

Vægt: 108 kg.

 

Ugens Power Addict Christian Vang

 

Hvor træner du?

Fitness World - Rødovre Centrum hovedsageligt, men ellers hopper jeg lidt rundt omkring.

 

Ugens Power Addict

 

Hvor længe har du trænet?

Til sommer er det 3 år siden jeg startede.

 Ny kollektion

 

Ugens Power Addict

 

Hvorfor begyndte du at træne?

Jeg var både stofmisbruger og enormt fed, da jeg startede. Det er en meget lang historie, da det bogstaveligt er hele min livsanskuelse som er blevet rykket godt og grundigt. Men det startede med at jeg mistede min bopæl - i korte træk var jeg mere interesseret i at være skæv, ligge og se TV og æde burgere, end jeg var i at komme videre i mit liv. Det var nemt. Fucking ensomt, men nemt. Pillerne mildner enhver smerte - både indvendig og udvendig. Jeg havnede i Nordjylland hos min søster, hvor jeg ikke kendte en sjæl, så jeg kunne ikke købe stoffer nogle steder. Abstinenserne blev til sidst så grumme, at Fitness var den eneste mulighed for at få ro i kroppen, tænkte jeg - så jeg tog chancen og meldte mig ind i Fitness World Frederikshavn, og her begyndte min kropslige rejse så. Den mentale begyndte lidt senere, da jeg for alvor begyndte at få mine mentale fakulteter tilbage.

 

Ugens Power Addict

 

Hvad er dit mål med træningen?

Mit mål… I starten var mit mål bare at få fred i kroppen. Senere kom min gamle drøm om at stå på de skrå brædder tilbage, og jeg brugte fitness som et værktøj til at ændre min fysik til noget jeg mente jeg kunne være gangbart i teatret. Jeg mente ikke der var plads til flere med min daværende pondus, og jeg ville slet ikke være bekendt at stå på en teaterscene i den tilstand. Senere udviklede målet sig til blot at udvikle mig - blive den bedste udgave af mig, som jeg kunne. Jeg vil stadig enormt gerne spille skuespil og synge, men der er andre ting som kommer i vejen hele tiden. For ikke at tale om det skide gode job jeg har været så utrolig heldig at finde, det er da en ting der er blevet krydset af på mållisten.
Se shoppen
Jeg har ikke noget decideret træningsprogram eller kostplan lige nu — men det kommer. På nuværende træner jeg bare alle muskelgrupper spredt ud over hver deres dag, så jeg rammer dem et par gange om ugen - det er dejlig frit, jeg kan bestemme mig for hvad jeg skal træne, når jeg træder ind af døren i Rødovre - måske afhængig af hvad en af kammeraterne skal træne. Det er jo også en enormt social ting for mig, selvom der da er dage, hvor jeg bare lukker af for snik og snak.
Min kost er i øjeblikket overhovedet ikke under kontrol i øjeblikket. Jeg spiser - eller æder - mere eller mindre hvad jeg synes godt om. At det så er sunde fødevarer som æg, skyr, grøntsager, kylling, fisk, etc. er bare heldigt. Der ryger dog også en pizza ned engang imellem. Men det skal der også komme orden på inden længe. Jeg er ofte meget træt, så et eller andet skal der ske.
Ugens Power Addict

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?

Jamen det er netop det - jeg er jo ‘addicted’… Men ikke af piller længere. Nu er det håndvægte der er mit ‘drug’. Jeg har virkelig behov for en pause, men det er meget svært at holde sig væk fra det skide center, hvor man føler sig hjemme.

 

Ugens Power Addict

 

Hvor kan man følge dig? 

Jeg har både Facebook og Instagram: christianvang - og man er meget velkommen til at følge min rejse, hvis man lyster.

 

Ugens Power Addict

 

Tilføj power addict på snapchat

Flere Indlæg

Find det du leder efter