• Snapchat

GRATIS FRAGT OVER 400 KR. OG FRI RETUR

Ugens Power Addict: Nikolai Melph

06 Marts 2016

"Træning er blevet min identitet, og mine venner ser mig som ham, der træner morgen og aften. Jeg laver bare det, jeg elsker allermest."

I denne uge går titlen som Ugens Power Addict til Nikolai Melph - stort tillykke!

Nikolai er en ægte Power Addict og et rigtig godt eksempel på, hvordan kontinuerligt hårdt arbejde betaler sig.

Derudover er Nikolai fitnessinstruktør, udannet Diplom Træner inden for fysisk træning, og går faktisk og lufter tanken om at stille op til konkurrencer engang i fremtiden. 

Vi finder hver uge en ny person, der har gjort sig fortjent til titlen som Ugens Power Addict. Hvis du mener, du fortjener at vinde, så husk at bruge #poweraddict på dine billeder på Instagram!  

Læs om Nikolai's træning og motivation herunder, eller se sidste uges vinder ved at klikke her: Ugens Power Addict: Mikkel Hartmann.

 

Ugens Power Addict nikolai melph

  

Mød Ugens Power Addict: Nikolai Melph

 

Fulde navn: Nikolai Melph

Alder: 24 år 

Højde: 186 cm

Vægt: 88 kg

 

Ugens Power Addict Nikolai Meplh

 

Hvor træner du?

Jeg træner pt. to stedet, for det meste i Fitness World på Dannebrogsgade i Aalborg, men kommer også nede i et rigtig godt center der hedder SPH-Gym, som findes på Hjulmagervej i Aalborg. SPH-Gym er et åbent center for alle og har et helt andet miljø end Fitness World. Det er et center, som Aalborg Sportshøjskole står bag ved. Det er et center, hvor man kan hente meget inspiration, da der træner rigtig mange gode udøvere dernede.

 

Se shoppen

 

Hvor længe har du trænet?

Jeg er opvokset i en meget almindelig familie. Mine forældre er skilt (som så mange andre), men med en mor der altid har prøvet at præge en sund livsstil og aktivitet.

 

Jeg dyrkede, som meget ung ud i atletik-verdenen, jeg var dog så en stædig unge, der ikke gad så meget, udover at fjolle rundt med vennerne og spille computer. Grundet min ugidelighed blev jeg sådan først rigtig fanget af en aktiv livsstil, da jeg startede på efterskole tilbage i 2007. Her var der mest fokus på konditions træning og ikke så meget styrketræning. Jeg endte faktisk med, at blive god til at løbe og havde en længere periode på 2-3 år hvor jeg løb 5 km hver morgen før skole. Jeg var en meget tynd ung fyr og havde derfor ikke mange kilo at flytte på, så jeg løb de 5 km på 16-17 minutter.

 

Jeg begyndte at styrketræne som 18 år årig sammen med en af mine venner, her indså jeg at jeg gerne ville have mere muskelmasse på kroppen og det var derfor jeg startede med at styrketræne.

 

Ugens Power Addict Nikolai Melph

 

Hvorfor begyndte du at træne?

Jeg begyndte med at styrketræne, fordi jeg gerne ville have mere muskelmasse på kroppen. Da jeg startede, var jeg tæmmelig uvidende omkring styrketræning og lavede derfor primært bænk-pres og nogle preacher curls foran spejlet.

 

Når jeg tænker tilbage på dengang, kan jeg også huske, at jeg lagde mærke til, en af de rigtig store fyre nede i Fitness Word, køre bryst flyes med håndvægte, han havde en kæmpe brystkasse. Allerede til næste træning, begynde min kammerat og jeg at køre øvelsen. 

 

Jeg blev efterhånden mere og mere interesseret i træningen og hvordan man kunne forme og udvikle kroppen gennem styrketræning og sund kost. Jeg begynde at søge mere viden samt vejledning omkring styrketræning. Det startede ud med, at jeg fik et ”standardiseret træningsprogram” hvilket var fint, da jeg gik fra primært at træne de muskler jeg kunne se, til i stedet at træne hele kroppen symmetrisk.

 

Jeg besluttede efterfølgende at tage en fitness instruktør uddannelse, hvor jeg blev meget inspireret af min underviser, en underviser der ikke var bange for at sige sin mening og gå imod hvad Fitness World mente. Det var reelt der, jeg indså at det var den verden, jeg ville være en del af.

 

Senere har jeg fået meget mere viden og meget mere uddannelse. Jeg er udannet Diplom Træner inden for fysisk træning (Strength and condition coach), som er en træner 3 uddannelsen inden for Dansk Idræts Forbund. Lige nu er jeg i gang med en Diplom træner i fitness, er ansat som personlig træner i Fitness World samt holder foredrag for skoler/virksomheder omkring træning, kroppen, kost og sund livsstil.  

 

Ugens Power Addict Nikolai Melph

 

Hvad er dit mål med træningen?

Målet med min træning, er hele tiden at blive stærkere og især forbedre mine styrkeløft (Squat, Bænkpres og Dødløft), hvor jeg på sigt gerne vil begynde at stille op til konkurrencer.

 

For dem der ikke har særlig stort kendskab til konkurrence styrkeløft, så er der nogle krav. Man stiller op i en vægtklasse, man har 3 forsøg til hver øvelse, hvor det bedst løft i hver øvelse bliver lagt sammen til en totalt vægt man har løftet.

 

Hvis vi ser på de enkelte løft, skal squat-dybden være, at overfladen af benene ved hofteleddet være lavere end toppen af knæet, når man presser vægten skal den hele tiden have en opadgående bevægelse og man får først signal fra dommer til at rack stangen, når man står i en oprejst position med låste knæ.

 

Ved bænkpres skal stangen sænkes til brystet, hvor den skal hvile i 1 sek, før man får et pres signal, hvor man derefter må presse stangen op, ligesom squat, må stangen ikke have nogen nedadgående bevægelse når man først er begyndt at presse og man må først rack den, når man har fået signal fra dommeren.

 

I dødløft skal stangen ligge død på jorden (derved navnet), derfra skal man løfte den op til en oprejst position med låste knæ og skulderne tilbage.

 

Mine bedste løft:

Squat: 180 kg

Bænkpres: 145 kg

Dødløft: 220 kg

 

Det giver en 3 kamp på 545 kg, så der skal bare fortsat arbejdes med det.

 

Ugens Power Addict Nikolai Melph

 

Hvad gør dig til en ægte Power Addict?

Hvornår er man egentlig god nok? Jeg vil mene, at når man gør sit bedste, så er man god nok. Jeg går selv meget op i min træning og gør det bedste jeg kan, når jeg er i træningscenteret. Træning er blevet min identitet og mine venner ser mig som ham, der træner morgen og aften. Jeg laver bare det jeg elsker allermest.

 

Jeg er rigtig glad for, at være blevet udvalgt til ”Ugens Power Addict”, da det altid er dejligt at få at vide, at det hårde arbejde betaler sig og giver resultater. Det motiverer mig til at blive endnu bedre og fortsætte med mine hårde træninger. Jeg tænker, at det, der gør mig til en ægte Power Addict, er min egenskab og motivation til at løfte tunge ting.

 

Hvor kan man følge dig?

Som alle andre træningsfreaks kan jeg findes på diverse sociale medier:

Facebook: Nikolai Melph – Fysisk træner

Instagram: nmelph

 

Herunder kan du se et par videoer fra Nikolais træning:

 

180 kg squat.

 

 

220 kg dødløft.

 

 

145 kg bænkpres.

 

 

 

Tilføj Power Addict på Snapchat

Flere Indlæg

Find det du leder efter